Hvad dælen er meningen? Her skulle vi ellers sove længe, meeen nææh nej åbenbart ikke, næh nej at vågne kl. 7 – det er da bare fantastisk eller også er det ikke.
Nå men nu er jeg vågen og så kunne jeg ligeså godt stå op, kaffen er sat over, så hjælper det jo nok lidt på det. Taya og er vågnet nu, og hun brokkede sig også over at vågne allerede, for hun havde glædet sig til at kunne sove længe, og i sær det at vi kunne sove længe og Martin ikke kan, men så trøstede jeg hende med at vi har da sovet en time længere end Martin.
Miss. Lady sover stadig, hun syntes sgu sikkert også det er alt for tidligt at stå op.
Men lad mig lige springe et par dage tilbage.
I lørdags skulle Taya jo til Sofies fødselsdag, som hun jo glædede sig helt vildt til. Vi gjorde os klar og så cyklede vi ud til oldefar, som havde været så sød at lade os låne hans bil, så jeg kunne køre Taya til fødselsdag i Hallelev, og så imens hun var til fødselsdag, kunne manden og jeg lige udnytte at vi havde bilen, så vi kunne komme ud og aflevere flaske og få handlet hundemad og sådan, så det var bare lækkert.
Kl. 14 hentede jeg Taya igen, og de havde hygget sig. Vi kørte hjem til oldefar med bilen, hvor vi så lige var hos ham og hyggede en times tid, Taya hyggede sig i hvert fald ekstra godt og fandt hans piber og skulle lege med, alt blev undersøgt, vi
har jo ikke som sådan været der før, for normalt er han jo altid kommet hjem til oldemor når vi har været der. Så tror også oldefar nød at vi var der, og det at oldemor ikke var der gjorde det nok lidt mere specielt, for så havde han jo Taya for sig selv ![]()
Da vi var kommet hjem, ville Taya gerne bare op og slappe lidt af på værelset.
Manden og jeg slappede også bare lidt af, inden vi skulle gøre ribbensstegen klar og i ovnen til hjemmelavet ribbens-sandwich.
Ja ellers var det bare en stille og rolig lørdag aften, Taya faldt i søvn inden 20.30 og manden og jeg lå vidst også allerede i sengen inden kl. var 22.
Søndag var der heller ikke noget med at sove længe, tror vidst vi alle var oppe kl. 7, det er bestemt ikke noget Martin bryder sig om, men det er jo fordi han har vænnet sig til at stå tidligt op, og så kan han jo ligeså godt stå op, men nu er der jo også Vinter OL så der er da noget han kan sætte sig til at se
Tay og ham fik da også lige brugt et par timer på at spille GTA, inden Taya og jeg gik ind for at høre Lukas om han ville med i Bilka så de kunne få en Ulvepose, og det ville han selvfølgelig gerne. De var bare så søde på hele turen, normalt plejer de hurtigt at blive uvenner, men måske det har noget at gøre med at de rent faktisk ikke har leget sammen i snart 3 uger, hvilket også er lidt underligt, for normalt plejer Lukas at komme og ringe på døren ligeså snart han kommer hjem fra børnehave, eller allerede kl. 9 i weekender, men Carina hans mor sagde at efter i december hvor stormen havde været her, har han ikke været meget for at være ude, og slet ikke når han kan høre vinden hive lidt i presseningerne ved blokkene på Slotsvænget.
Da vi var tilbage fra Bilka,fik ungerne en 20kr som belønning, fordi de bare havde været så gode at have med, og så gik vi hver til sit for vi skulle ind og have frokost, hvor vi så aftalte at ved 14 tiden kunne Lukas komme ind til os, og se en film hvis han ville.
Og præcis kl. 14 ringede det på døren, og ungerne gik op på tøsens værelse og satte Cars på, og da den var færdig, var de ude og lege en times tid, hvor efter vi spiste tidligt, Martin havde lavet Lassagne.
Efter maden gik vi så en tur med Miss. Lady og hun nød godt af vi har købt en ny snor til hende, for så kunne jo jo rigtig gå længere væk fra os, og snuse.
Senere stod den på Arvingerne i tv og så lagde vi os eller i seng, eller Taya var gået om kuld.
Og så er vi tilbage til i dag, der har vi jo ikke nået så meget på den time vi har været oppe, jeg har jo bare siddet her og skrevet, og Taya har da nået at spise morgen, og så er Miss. Lady-vuffen også lige stået op.
Ib-missen er ude, ham er jeg spændt på at se når han komme hjem, for igår da han kom hjem efter sin morgentur, havde han fået tæsk og han havde godt nok fået sig nogle rifter
og ville faktisk slet ikke ud mere. Må sige den pis kat godt nok har haft fat i ham, til at starte med så det halv slemt ud, fordi hans øre var smurt ind i blod, og lige oppe over hans venstre øje havde han fået et par rifter, men heldigvis efter jeg havde fået renset det var det ikke så slemt, det er ikke nået vi behøver til dyrelægen for, vi skal bare sørge for at rense det, de næste par dage.
Og så må vi bare håbe den kat ikke får fat i ham mere. Er sikker på det er den gamle kosts kat der bor lige overfor, for hendes kat står sgu tit bare på lur og venter på Ib kommer ud, møg dyr.
Nå men nu må vi vel hellere se at komme igang, et bad ville nok være en god start og derefter en lille tur med Miss. Lady.
I dag går turen i Biffen med tøsen, kan i mon gætte hvad vi skal se ![]()
Efter biffen skal vi lige have handlet for Famse/oldemor og så må vi så ellers se hvad resten af dagen bringer, og hvad mon vi skal finde på til aftensmaden, det er næsten altid det store spørgsmål her i hytten, specielt fordi at jeg virkelig er en hat til at huske at få noget op af fryseren
Men tager da gerne imod ideer i kommentaren ![]()
Nå men nu vil jeg daffe for denne gang, kan i nu have en skøn mandag derude, det vil vi i hvert fald prøve på.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar