Det første man ser når man går på facebook, er 100 opslag med “happy valentines day” – “Be my valentine” Det er fandeme til at brække sig over.
Det er ikke andet end noget opreklameret pis, som butikkerne satser på at kan tjene penge på, ved at gøre en dag om året til en dag man skal forkæle og vise sin kærlighed til sin kæreste/mand WHAT!
Altså Hallo kan man ikke det alle andre dage om året? JO BESTEMT.
Men nej nu i dag er der en masse tøser/piger/kvinder der bare forventer sig en masse af deres kæreste/mand, hvad fanden er det for noget, ja undskyld mig, men syntes fandeme det er til at brække sig over. Er det vigtigste ikke bare at man har ham eller hende man elsker? det er ham hende man vågner op med hver dag, og man er lykkelig? Ja jeg spørger bare.
For mig eller her i huset giver vi hinanden hver dag, bare ved at være her, burde det ikke være nok? Kysset min dejlige mand giver mig på kinden hver morgen inden han tager på job, er en gave i sig selv, kysset og krammet han giver mig når han vender hjem fra job igen, det betyder alt, er der en dag han ikke lige får gjort det, kan jeg straks tænke er der noget galt, det er de små ting der betyder mest, så hvorfor forvente en masse, hvorfor spilde penge på noget, som man kan give ganske gratis?
Jeg siger ikke at jeg ikke nyder at få blomster engang i mellem, men jeg forventer det ikke, og slet ikke på denne dag, men når jeg engang i mellem får blomster af min mand er det på en helt almindelig dag, og hvor jeg mindst forventer det, hvor min mand syntes jeg skal have blomster, ikke på en eller anden åndsvag dag, der er så opreklameret.
Ja så har jeg vidst sagt min mening om denne dag ![]()
Og se eller det kan i jo ikke, men lige nu mens jeg skriver her kom min dejlige pige og gav mig et kys og et kram, helt uden grund, det er sgu kærlighed og det er det der gør ens dag til den bedste dag. Smid dog for fanden jeres forventninger langt væk, oog nyd dagen som den er og hver glad for du har en at dele dagen med, tænk på dem som ikke har nogen, der giver dem mulighed for at elske og modtage kærlighed hver dag.
Nå men hvad skal dagen så gå med i dag? Ja det er et godt spørgsmål, ved der var et eller andet, men kan sgu ikke lige huske det, er fandeme god til det med ikke helt at huske, kan mindes der var et eller andet, så nu knager det sgu godt nok på den øverste etage, ja det er nok lidt svært at tror, men det er altså rigtigt.
Så tænke tænke, men nu fik jeg da svaret, det var Taya der skulle over og lege med tøserne hos Louise, så nu må vi heller se at komme i bad. så jeg kan komme over med hende, og så kan Miss. Lady og jeg jo gå en tur bagefter.
Kan i have en fantastisk dag, og husk nu for guds skyld at det er de små ting der tæller.
Opdatering:
Vejret er skønt, har i været ude og nyde det? Ellers kan i nå det endnu.
Jeg sluttede jo hurtigt af tidligere, hvor vi skulle i bad, så tøsen kunne komme over for at lege med ungerne hos Louise.
Vi fik vasket os godt bag ørene og kom i tøjet, og så fik Miss. Lady selen på og vi gik over til kællingen, hvor jeg lige fik en tår kaffe, eller retter to kopper. Og så fik jeg ellers også af vide af Taya at det jo kun var en tår jeg skulle have, og så skulle jeg gå, Hehe ja det er sgu da heller ikke sjovt at mor skal være der når man er blevet lovet at være der uden mor ![]()
Men jeg fik drukket ud, og så gik Miss. Lady og jeg en skøn tur ud på frederikshøj, og nød det skønne solskin.
Da vi så var hjemme igen, ja så tændte jeg da godt nok computeren, men da jeg så ud af vinduet slukkede jeg den igen, for terrassen lignede jo noget der var løgn, så besluttede mig for at gå derud og ryde op og fik fjernet en masse skår fra nogle af mine krukker der også måtte lade livet for Bodil. Plus jeg lige fik fjernet lidt ukrudt under vores hegn, vor der er ved at komme Krokusser (eller hvad de hedder) op og Te a Tete, så nu er der ryttet så de kan vokse fint og vi kan nyde dem fra sofa-rækken
Og så regner jeg med at i weekenden må vi rende i containeren, med alt lortet, tror da også det var planen at manden og jeg skal ryde ud nede i det gamle fyrrum, og der er helt sikkert også en masse skrammel der bare skal i containeren, så det vil dælme være lækkert hvis vi kan få ordnet det, det har jeg godt nok også prædiket om meget længe nu, så helt sikkert et kæmpe plus hvis vi får ordnet det i weekenden.
Men igen, nu her jeg lige lovet den gamle Famse at Taya og jeg kigger op imorgen, men hvem siger at vi ikke kan nå begge dele, måske hvis vi bare starte med at kigge derop i morgen formiddag, eller måske hun regner med vi spiser til aften der, for så kan vi da rode i kælderen i morgen formiddag i stedet, ellers er der jo altid søndag, ja nu må vi se hvad det ender med.
Nå men mon ikke det var det for i dag, nu er der ikke så meget mere at skrive om, har fået styret kriblen i fingrene idag med igen idag at nusse lidt i haven, så mon ikke jeg skulle smide mig over i sofa og få hæklet en lille Nova”luffe” ? Så kan man da sige jeg alligevel har nået en del i dag, trods at jeg ikke rigtig havde nogle ideer om hvad dagen skulle gå med.
Kan i have en fortsat fantastisk dag, et godt råd ud og nyd det skønne vejr, i vil bestemt ikke fortryde det, det er sgu skønt, og man blir i så skønt humør.
GOD WEEKEND!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar