I dag har jeg virkelig følt mig på toppen, det er en super følelse. Syntes sgu det går den rigtige vej, trods al modgangen. Måske er der noget om det at når det bare ikke går ens vej, så blir man stærkere, den tro har jeg dælme haft svært ved at tro på, men måske der er noget om det.
Til morgen tog jeg igen Miss. Lady med op for at aflevere tøsen i skole, og hun selv gik ind. Der efter gik vi bare runden op til Slots all’en, hvor der bare var pisse glat så både Lady og jeg faldt på røven, men det skulle da ikke slå os ud, eller Lady var vidst lidt skræmt, så sikke pænt og stille hun kunne gå.
Der kom så en anden dame med hendes hund gående et stykke bag os, så råbte lige til hende, at hun nok skulle gå over på den anden side, for der var virkelig glat, og vi lige var styrtet, hun sagde pænt tak og gik over på den anden side 
Derefter var det lige hjem og så fik jeg lige tørret Lady, for hun var godt våd og snasket og så hoppede jeg ellers afsted på jernhesten og afsted til Fitness.dk.
Turen derud var fantastisk frisk og var bare så klar på en omgang træning, men først var der lige en tår kaffe inden jeg gav den gas. Og hold da kæft efter sådan en time, det gør godt, og giver en den bedste følelse, er sikker på det her bare er med til jeg får det bedre og bedre for hver dag. Havde det ikke været for tilbuddet “mod på job og uddannelse” så tror jeg slet ikke at jeg var nået så langt allerede, har snart haft de psykiske problemer 5 år, og der er jeg jo bare blevet ladt til mig selv, uden form for hjælp, jo en masse piller og lort, som jo ikke hjalp, som faktisk kun fik mig til at få det dårligere med mig selv. Men da jeg for ½ år siden fik tilbudt at komme i “mod på job og uddannelse” var jeg sgu noget skeptisk, men se hvor langt jeg er nået på dette halve år, det jo helt fantastisk.
Jeg fik mig en fast mentor, som støtter mig, og sammen har vi udfordret mig, på forskellige måder, og nu er jeg kommet så langt at jeg kan møde i Fitness 2 gange om ugen, havde du spurgt mig for et halvt år siden, om jeg ville være hvor jeg er i dag, dengang havde jeg bestemt ikke troet på det. Jeg har været glad for tilbuddet og ikke mindst min mentor Katarina, som virkelig har hørt på mig, og troet på mig, det er sgu dejligt. Men nu blir tilbuddet desværre lukket 
pr 31/6-14 og det syntes jeg sgu er nederen, for der er mange der får deres støtte og hjælp og ikke mindst håbet kommer frem i dette tilbud, forstår sgu ikke hvorfor kommunen vælger at lukke det, det gør sgu virkelig gavn for mange. Syntes sgu det er helt grotesk.
Nå men efter træningen, cyklede jeg hjem igen, og hoppede hurtigt i bad, hvor jeg så derefter kørte op i byen, skulle lige op og se om jeg kunne finde fødselsdagsgave til tøserne Taya skal til fødselsda hos fredag og lørdag.
Så fik jeg mig også lige en tur i cancer-grillen, damn det var skønt at få varmet kroppen igennem, og ikke mindst det gjorde godt for ryggen.
Så cyklede jeg lige forbi Alliancehaven hvor min dejlige mand, var nede og pudse, så der fik vi lige en møzeren, det var dejligt. Gad ikke rigtig cykle hjem igen, så besluttede mig for at cykle ned forbi Famse, hun var selvfølgelig ikke hjemme, hun var nede i centret og spise middagsmad, men 15min efter jeg var kommet, stod hun uden for døren, og så gik jeg ud og åbnede døren, hun fik et chok hehe, men var da glad for at se mig, nu hvor jeg ellers havde sagt at jeg ikke kom i dag. Havde så lige 4 nøgler strømpegarn med som jeg havde købt i Tigeren, normalt bruger hun jo mange penge på garn, 26kr pr nøgle, men så så jeg lige en nøgle kostede 10kr i Tigeren så kunne jeg da ikke andet end at lige købe lidt til hende. det var sgu da mange penge for hende at spare
Vi fik sludret og drukket en tår kaffe, det er altid så hyggeligt, men jeg fik jo forstyrret hendes middags-søvn, hehe det var ikke så godt, men jeg gad simpelthen ikke cykle hjem før jeg skulle hente tøsen, men det gik jo nok sagde hun.
Lige inden jeg skulle ud af døren fik jeg lige set mig i spejlet, og hold da kæft ser jeg virkelig sådan ud? CHOOOOK!
Ej jeg fik så set jeg var begyndte at få små røde plamager ned af kinden mod hagen, sådan noget skidt, jeg skal fandeme ikke til at have psoriasis i hovedet, kan sgu leve med det i hovedbunden og arme og ben der kan jeg ligesom dække det, men hvorfor lige i ansigstet? Kunne virkelig tude, og hvad siger min søde kære Farmor så, hende som jeg elsker så høj “ja du kan ikke rigtig gøre andet end at kappe dit hoved af, så er du af med det problem” Tak skal hun da have, sikke en møg kælling 
Så nu skal jeg dælme have smurt mig så tit jeg kan, det skal bare ikke udvikle sig, ellers skal jeg til hudlægen og sige han må give mig lys, for i hovedet det vil jeg dælme ikke have. Men nu må vi se det an, og se om jeg ikke kan holde det ned med min gel, krydser godt nok fingre, så hjælp mig lige og kryds fingre med mig Psoriasis er fandeme noget FANDEN har skabt, fy for satan siger jeg bare, men ok der findes jo egentlig værre ting, at fejle, så det her er jo nok fredeligt nok, men jeg må altså godt lige have lov til at være lidt nederen over det.
Men nu er det vidst tid til at slutte af for denne gang, kan også mærke trætheden er ved at falde hen over mig, og i dag er det skønt at mærke trætheden. Glæder mig til at putte under dynen med min skønne dejlig mand når tiden er, kan i have en fortsat god aften, og sove godt når i når der til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar