Prikker til hende flere gange om natten

Min angst dulmer stadig i kroppen. Men her efter Tayas operation, er angsten igen blusset voldsomt op.
Og det er angsten for at miste.
Det er skræmmende, hvordan den kan ødelægge ens krop, er helt brugt og udmattet, for tiden men det tror da fanden, når jeg er vågen til langt ud på natten, og når jeg endelig falder i søvn for en kort stund, så vågner i et sæt af skræk, og hede tur og bare fare ud af sengen og ind til Taya for at prikke til hende eller give hende et lille niv, for bare at få hende til at røre på sig, så jeg kan se at hun er i live.

Tænk sig hvad sådan en operation kan gøre. Men ja det er nok fordi, hun har jo været en snorker. Så før har jeg jo hele tiden kunnet høre hende, så der har jeg ikke været bekymret.
Og sådan her havde jeg det jo også de første par år af hendes liv, hvor jeg konstant gik ind og så til hende, af frygt for hun ikke træk vejret, og var konstant udmattede fordi nogle nætter sov jeg slet ikke, fordi jeg var bange for at hvis jeg faldt i søvn, og hun lige pludselig ikke trækkede vejret mere.
Men i 3 års alderen begyndte hun jo så og snorke, så var jeg nærmest mere tryg, for så kunne jeg jo høre hende, og denne form for angst gik i sig selv.

Men nu er den vendt frygtelig tilbage, og det er så ubehageligt.
Kan slet ikke høre hende mere, og det give et sæt i mig, og jeg må ind og prikke eller nive hende, så hun bevæger sig, og så lægger jeg mig ellers i seng igen, men jeg sover ikke, for jeg kan jo stadig ikke høre hende, så 10 min efter, rejser jeg mig igen og går ind til hende. Det er så ulideligt, og suger virkelig meget af min energi ud af kroppen på mig, at jeg slet ikke kan koncentrere mig.

Gid fanden havde den angst.

Nå men ellers er dagen da gået meget godt, har da fået ordnet lidt i hytten, mens Taya har været i skole, denne gang en hel skole dag.
Hytten trængte virkelig også, men energien har jo heller ikke rigtigt været der på det sidste, men jeg burde nok bare have lagt mig på sofaen og sovet mens Taya var i skole, så jeg kunne have lidt energi til hun var hjemme igen, men der er da stadig lidt energi tilbage, så den skal bruges på at lave noget mad til aften.

Nå men det var lidt for i dag, nu vil jeg vente på manden skriver at hans arbejdsdag er slut, og han er på vej hjem.

Taya tilbage til skole :)

Til morgen stod vi op, kl 6.30 for i dag ville Taya gerne op og hilse på klassen, nu hvor det er over 14 dage siden, hun har været i skole. Denne uge er faktisk tredje uge hun ikke har været i skole Og det er træls det er rigtig træls, men oven på alt det her med operation og sådan, skulle det gerne gå meget bedre uden i hvert fald en til to sygedage hver måned. Så nu kan det kun gå frem ad.

Vi kom op til klassen til kl. 8.00. og Må sige Taya var noget skeptisk, hvordan klasse kammeraterne ville reagere, efter som hun ikke har været der i så lang tid. Men hvor er det fantastisk, lige da vi trådte ind af døren, kom alle tøserne og flokkes om hende og krammede hende. Det var helt fantastisk at være vidne til, det er sgu nogle skønne tøser i den klasse. Og det var så dejligt, at Taya faktisk fik lyst og havde mod på at blive der lidt, da Sidsel spurgte om vi begge vil blive lidt. Men Taya sagde jeg godt måtte gå hjem.
Vi aftalte så at jeg kom igen om en time, for at se hvordan det gik, og så ville jeg tage hendes penalhus, og drikkedunk og lidt mad med, hvis hun stadig havde mod på at blive.

Kl. 9 kørte jeg så der op igen, og det gik meget godt, og hun havde mod på at blive det fortsat, så jeg havde lige en pille med til hende, og hun holdte sig sådan lidt meget for ørene. Det var nok lidt voldsomt at vende tilbage, med den larm den klasse nu kan lave, og nu havde hun jo været hjemme hvor der har været fred og ro så længe, så Mie tilbød hende nogle høreværn, og det ville hun gerne have.
Nå men vi aftalte at jeg skulle komme op 11.30 så hun lige kunne spise lidt sammen med klassen, og så kunne vi tage hjem, så hun sådan startede lidt stille op.

Kl. 11.30 kom jeg så til klassen, og lærene havde sagt det var gået fint, og hun havde haft de høreværn på, som nok havde været en rigtig god ide, Taya havde så stadig mod på at blive der, og ja ok, tænkte jeg det jo fint nok for det var jo kun 3 kvarter mere, så det var jo en kort dag, og når hun selv havde mod på det var det fint nok. No så sagde jeg også at så var det også med hjem bagefter ingen SFO tid denne uge ellers næste, da hun jo ikke må komme op i gear, så der kommer puls på og blodtrykket kan stige, og det kan resultere i at såret springer op.

( Den skræk oplevede vi også søndag nat, det var dælme skræmmende. Taya vågnede kl. 1 og gik på toilettet, og jeg var ikke rigtigt faldet i søvn så jeg reagerede hurtigt, da jeg pudselig hørte Taya skrige. Da jeg kommer ud på toilettet, render der bare blod ud af munden på hende, og jeg tænker shit, så skal vi til at ringe 112 og alt muligt. Men Martin kommer og hjælper til, og han siger det helt sikkert er skorpen på såret der er røget, og så kan det jo godt bløde og efter som hun har lægget ned og sovet, så har blodet jo ikke kunnet komme ud, og har bare lagt sig i halsen, og så er det jo klart det render ud, når hun så vågmer og kommer op at stå. Men panik var det, og pludselig brækker hun sig og det var virkelig et klamt syn, for det lignede bare det rene blod der kom ud, og klart hun egentlig brækker sig, det ville jeg sgu også gøre med blod smag i munden. Men Martin får hende til at drikke en masse isvand, og får skyllet munden igennem, og så er der faktisk ikke mere blod. Puhaaa hvilkem lettelse, og lad os så håbe at det kun var den ene gang at det sker, for jeg kan simpelthen ikke ha det, jeg blir så dårlig selv ved synes af blod eller at se andre brække sig.)

Nå tilbage til i dag. Taya ville jo blive skole tiden ud, så jeg cyklede hjem igen.
Men jeg nåede faktisk kun lige hjem og smide røven i sofaen, da min tlf. ringede og det var Sidsel Tayas lærer. Taya havde fået så forfærdelig ondt i sine øre og ville gerne hjem nu. og ja smerter i ørene kan også meget vel komme, da øre næse hals jo har de samme gange eller hvad man nu skal kalde det.

Så jeg hentede hende, og syntes alligevel det var rigtig flot at hun havde klaret det så godt.
Da vi kom hjem var hun også meget meget træt, og så lagde hun sig og sov en lille time.

Taya operation og derefter.

Ja så er jeg langt om længe her igen, men ja der har været så meget.

Taya har været så syg, og for halvanden uge siden, fik vi en tid hos øre, næse, hals lægen Thorsten Johnsen ( 9. september) For nu var jeg lidt træt af at gå til egen læge og bare få af vide det er en virus, og det skal gå over af sig selv, selvom hendes mandler simpelthen var så hævede at det faktiske spærrede det hele. ( ikke noget at sige til hun dårligt ville drikke eller spise fordi det gjorde mega ondt)
Men vi fik hurtigt en tid hos Thorsten, og vi kom derned, og ja Taya sætter sig og åbner munden, hvor han lige kort kigger ind, og siger så ret højt “ DE SKAL UD” og jeg siger helt i lettelse “ TAK"
Så han ville sende videre til Køge Sygehus, så vi kunne jo så bare venre på at vi fik et brev med en indkaldelse.

Fredag d. 11 september, fik jeg så en opringning, fra Køge Sygehus, at de havde allerede en afbuds tid, mandag d. 14 kl. 8.30, om vi var interresseret i den, og ja klart vi var, så ville der jo ligesom allerede være sat gang i tingene der.

Så Mandag gik turen så mod køre, takket være Svovs/onkel Henrik, der ville stå tidligt op og køre for os. Da vi kom skulle jeg lige udfylde nogle spørgeskemaer, inden vi blev kaldt ind, og ja så var der en læge der så på Taya og fortalte om operationen, og så skulle vi lige et smut forbi anæstesilæge, så vi kunne få styr på hvilken bedøvelse Taya skulle have når dagen for operationen kom.
Må sige han var fandeme god, til børn, og han forklarede Taya tingene så hun kunne forstå det, og som han sagde til Taya “ Det er jo dig der skal i narkose og ikke din mor, så det er dig der bestemmer” det syntes jeg var fedt.

Taya valgte at hun ville bedøves med masken, og det skrev anæstesilægen, ind i en mappe, som vi så fik med, som vi skulle aflevere nede på afdelingen, og så kunne vi ellers bare tage hjem, og vente på det næste brev om hvornår operationen skulle være.
Meeeen sådan blev det ikke, for havde lige afleveret mappen, og gået et par skridt væk fra skranken, hvor der så lige blev råbt “hov vent” og der var så allerede en afbudtid til operation allerede dagen efter, så hvis vi ville have den så var det vores.
Det sagde jeg pænt ja tak til, jeg behøvede ikke tænke over det, for så er det hele hurtigere overstået, og vi kan komme ud af den onde cirkel med sygdom konstant.

Så nu skulle vi bare køre hjem til Slagelse igen, og så kl. 14 skulle jeg ringe til afdelingen, for at høre hvornår vi skulle være der dagen efter.

Tirsdag kl. 11 skulle vi være der, Taya var nr 3 på operations-listen. Martin havde selvfølgelig taget fri fra job, for selvfølgelig skulle han være med, og igen kæmpe stor tak til Svovs/onkel Henrik fordi vi endnu engang måtte bruge din bil.
Vi ankommer og ja vi er der nok 10.30, Taya er spændt og nervøs, og ikke mindst møg hamrende sulten, for hun skulle faste.
Kl. 11 kommer der en sygeplejerske og tager imod os, og giver Taya hendes armbånd på, og fortæller så, at der er kommet en akut patient, så Taya operation var blev udskudt, så der ville nok gå en time, så vi kunne komme på stuen eller vi kunne gå en lille tur. Vi valgte så lige, at gå et smut over i ølbycenteret, som faktisk ikke var så meget at råbe hurra for, men Taya købte sig en lego-bil, som vi så gik tilbage til afdelingen, og fik vores stue, og så kunne Taya og Paps bygge den.

Kl. 12.15 kom sygeplejersken, men patienttøj, til Taya, og så var det ellers bare at vente, på at de fik et ring, på at vi kunne gå op på operations gangen.
Det ring kom først 13.30, men så gik vi op, og ventede på Taya blev kaldt ind.

Martin og jeg fik ellers så fine kitler og hårnet på, en skam vi ikke nåede at fik taget et billed af dette, for hold da kæft vi må ha været en fantastisk ømt syn.
Vi kom ind på operationsstuen, og på brixen, sad der en sød lille isbjørne bamse, som er en bamse trygfonden, har sponsoreret til børnene, den havde også et fint sygehus armbånd på, hvor der stod dens navn, som var Thea.

De 3 sygesplejersker hilste pænt, først på Taya selvfølgelig og derefter Martin og jeg, og så kom lægen og hilste som skulle stå for operationen, og der efter kom anæstesilægen, som så lige skulle høre Taya hvilken bedøvelse hun ville have, for det var jo hendes valg, og det kunne jo være hun havde ændret mening, for hun havde jo haft trylleplastret på hjemme fra, så hvis hun ville bedøves med et lille stik i hånden, så ville det jo kun mærkes som en lille grannål, som hvis hun gik ude i skoven og der faldt en grannål ned på hendes hånd.
Men Taya valgte stadig masken. Så hun lagde sig på brixen sammen med Thea, og så sagde hun ellers farvel til Martin og jeg, meeeen om vi ikke heller skulle sige  “Vi ses” det syntes vi nu bedre om.

Så tog hun ellers selv masken for mund og næse, og anæstesilægen, sagde at så skulle hun ellers trække vejret så ballonen han stod med, mistede sin luft, og så skulle hun puste ud igen så ballonen blev pustet op igen.
Og hold da op, hun suge godt nok til sig, den seje tøs,og da hun så begyndte at vende det hvide ud af øjnene, ville den ene sygeplejerske overtage at holde masken, men der holdte Taya sgu godt nok fast, ligesom om hun skulle bare selv have kontrol over det der skete der, men sygeplejersken, fik lagt hendes hånd ned på siden, og ja så var hun væk. Men puha de der efter kramper der lige komme, når hun er væk, det er sgu skræmmende at se, så der fik mor her tåre i øjnene.

Kl. 13.55 var hun væk, og så gik operationen igen, og de siger jo fra hun er bedøvet og til hun er på opvågningen, går der ca. en time. og de ville sende en sms når hun var kommet på opvågningen.

Jeg siger jer den ventetid den var et helvede, og hold da kæft tiden føltes som evigheder. Martin og jeg gik ned og fik en sandwich, og en sodavand, ikke ligefrem noget at råbe hurra for, og slet ikke til den pris, men vi fik da noget at spise, og vi fik røget en masse smøger, og efter en time, tænkte vi jamen så kunne vi vel godt begynde at gå ned og sætte os, tæt ved opvågning, for der ville nok ikke gå længe nu. Selvom der kun var gået en time, ja så føltes det dælme som om der var gået mange flere timer.
Men man blir sgu også nervøs, for de havde jo sagt det tog en lille time, og nu var den time jo gået, så hvorfor fik vi ikke den skide sms, om at vi kunne komme på opvågningen? Hallooooo kom nu, hvorfor sker der ikke noget, det var sgu ulideligt at sidde og vente på.
1 time og 35 minutter gik der, og så kom sms, både Martin og jeg åndede lettet op, og kunne ikke gå hurtigt nok, op af trapperne til opvågningen.

Vi blev vist ind til hende, og der sad hun helt omtumlet ind over sengehesten, og sugede i et sugerør, til noget vand. Hun var helt væk, og lagde sig ned igen. 10 min. efter vågnede hun lidt igen, og så fik hun en is, og den kørte også bare rundt i hånden på hende, så ikke helt vågen var hun. Hun nåede lige at falde i søvn et par gange igen, før hun var sådan nogenlunde vågen, og snakkede med os.

Kl. 16.30 blev hun kørt tilbage til stuen. Hvor der nu havde været vagtskifte, så det var jo aften holdet der havde mødt ind, og så skulle hun ellers have noget yoghurt.
Og må siger der er sgu forskel på daghold og aftenhold.
For de børn der havde været opereret og kommet tilbage til stuen på dagholdets vagt, de fik en hel kande saftevand ind, og en kæmpe portion yoghurt, ind til sig, fik fyldt op, lige så hurtigt de var tomt.

Meeen nej sådan fungerede det ikke på aftensholdet. Taya fik et glas saftevand ind og to bøtter yoghurt ind og en lille plastik ske ind til sig. Hmmm det syntes jeg sgu var lidt røvet. måske bare mig, men hallo helt ærligt. Jeg var ude på gangen nogle gange og fylde hende glas saft op, for der stod sådan en vogn derude med en kande vand og en kande saft.
Kl. 17.15 kom der så en sygeplejerske ind og sagde der var aftensmad, og det skulle vi selv gå ned efter. Ok.
Taya skulle alligevel ud og tisse, og hun gik sådan fint nok, ved at holde i mig, og så gik vi ned og så hvad aftensmaden bestod af. og det var jo bare brød.

Hun måtte godt spise normalt, sådan hvad hun følte for, bare ikke brød med skarpe skorper og sådan, men det var faktisk kun brød med skarpe skorper der var at vælge imellem, men hun fik så 2 stk franskbrød, hvor vi skar skorpen af, og så med ost på, og så et æg, og mindsanten her fik hun så også en kæmpe portion yoghurt.
Vi gik tilbage til stuen og hun fik maden ned, og var faktisk mere sulten, så jeg gik ud for at se om hun kunne nå det, for aftensmads tiden var fra 17.15 til 17.45.
Vi nåede det lige , maden var eller ved at blive pakket væk, men hun ville have 2 stykker brød mere med ost og så også et æg.

Så det var jo meget fint at hun faktisk allerede kunne spise forholdvis normalt, men hun var nok også stadig godt bedøvedet på noget smertestillende.

Ja og så sad vi ellers bare der og ventede på der kom nogen og fortalte hvordan det så ud og hvornår vi måtte komme hjem. Først kl 18.30 kom der en sygeplejersken ind til hende igen, og gav hende et par piller, og så ville hun kalde på lægen, som kunne komme og se på hende, så vi kunne blive udskrevet.
Ja tiden gik, og faktisk først kl. 20 kom lægen, og sagde ok for vi måtte komme hjem.

Det havde godt nok også været en lang dag, og vi glædede os til at komme hjem.

Taya gik stort set kold allerede da vi var hjemme igen, og natten var hård for hun vågnede flere gange, og havde ondt.

Onsdagen gik forholdsvis godt, om morgen havde hun jo ondt og fik sine doseret smertestillende, og efter en halv time, var det bedre. Må sige vi var faktisk lettede over det gik gik så godt.

Men natten til torsdag og torsdag morgen, var der feber, og så var det med at få fat i lægen, men eftersom det var torsdag, ja så har lægen jo først åben sent. Så det var en lang ventetid.
Men vi fik til til 14.30 og hun fik taget prøver, og der var infektion, så nu skulle hun udover sine smertestillende også have antibiotika.

Så ja vores tøs har været hårdt ramt.

Og er stadig meget ramt om morgenen af smerter, men det jo klart, for pillerne hun får til natten, når jo at høre op, inden hun vågner.
Og nu ryger smerterne jo også ud i øret, og plus hun stadig har svært ved at synke, så det at få hende til at sluge 7 halve piller, det jo ikke nemt, selvom hun ved at når de er slugt, så går der ikke længe før de virker.

Det jo snart en hel roman vi har fået skrevet her, men det er jo så også noget tid siden, jeg sidst har fået blogget lidt.

Men weekenden har jo også bare gået stille og rolig, fredag til lørdag skulle vi passe Leika. Det var jo en aftale vi havde lavet for lang tid siden, før alt dette operations halløj og sådan, men Faster og omkel måtte bare leve med at vi ikke kunne komme ud og gå lange tur med hende som vi nu plejer når vi passer hende.
Tror også Leika kedede sig lidt, for Martin var jo på arbejde da hun kom, og jeg selv var også ved at være halv sløj, så vi var faktisk ikke så meget værd og livlige som vi plejer.
Lørdag skulle Martin også på job, men så kom Tjalfe heldigvis og Leika blev helt glad for nu havde hun en at lege med

Søndag var også en dag vi alle havde glædet os til, for der skulle vi nemlig ud og besøge, det nye medlem af vores familie. Nemlig en lille skøn vuffer.

Allerede for 14 dage siden var Martin og jeg ude og se alle de skønne hvalpe, og ja der besluttede vi os, at den sidste han der var tilbage, at den skulle da være vores.
Taya vidste igenting for der havde hun været på overnatning hos Janni og Søren, så da hun kom hjem derfra kunne vi fortælle hende den glædelige nyhed.
Men så blev hun jo lidt ked, fordi hun ikke havde været med.

Men så igår, var hun med, og hun var jo smask forelsket i alle hvalpene. Vi var der også i 3 kvarter, og man må tage hatten af for hende med hvalpene, hun gør sgu et fantakstisk stykke arbejde, og sikke med kærlighed hun giver hver og en hvalp,

Det var skønt at se vores lille Xargo igen, og nu må det godt snart blive den 9 oktober, hvor vi kan hente ham, og han først rigtigt der blir en del af vores familie.
I kan tro vi glæder os.

Nå men her i går aftes gik Taya helt i panik, for hun spyttede og hun blev jo selvfølgelig bange, for nu og først nu, viste sig lidt blod i hendes spyt. Og hun troede jo straks at det var fordi hun ikke havde passet nok på. Men det ville der jo komme når der er begyndelse på at danne skorpe.

Det var ellers meningen hun skulle være i skole i dag, men jeg er sgu lidt skeptisk med det, for hun må ikke løbe og sådan, og der kan jo ikke være en voksen og holde øje med hende konstant. Plus hun skal have sine piller, og dem kunne jeg da selvfølgelig godt give hende med, men hvem holder så øje med om hun tager dem.
Og hun spiser jo jo ikke hurtigt, så når tiden til deres spisning er gået, hvor meget har Taya så fået at spise.
Og ja hun savner skolen, men jeg kan altså ikke riskikere at der ikke blir holdt godt øje med hende, og hun så løber rundt som de andre og så lige pludselig ender det galt og såret springer op fordi hun har været “ oppe og køre”

Nå men mon ikke det var alt for nu, nu tror jeg at Taya og jeg skal ud og gå en stille og rolig tur, og få lidt luft, så vi ikke sidder inde og hænger hele tiden.

Tilbage til hverdagen…

Nu er det 4 dage siden vi kom hjem til lille Danmark igen, efter en fantastisk tur i det varme.
Mange undre sig nok, hvorfor der ikke er blevet nævnt noget om turen her, men det har skam også været svært, men ja allerede tilbage til februar blev turen/rejsen bestilt, så har jo vidst det et godt stykke tid. Men det skulle sådan set være en overraskelse, for moster, Ola, Simone, Toomas, deres 2 skønne piger og Stephanie og hendes kæreste var allerede dernede da vi kom.
Så helt fra februar af og så til d. 20 august der var tiden lang, og når man så så på facebook, at de talte ned, til de skulle afsted, så havde man bare den største lyst til at skrive et eller anden, men jeg gjorde det ikke, eller jo kom da vidst med nogle kommentare som, øv jeg vil også, tag mig med i kufferten.

Men må sige jeg er sgu stolt af min tøs, for da Simone, Toomas, Mathilda og Thea var i DK, og var et smut forbi os d. 2 august, sagde Taya overhovedet ikke et ord, da de sad og snakkede om de skulle afsted, ja der stivnede Taya da lidt, men hun holdte masken, syntes fandeme at det var flot.

Onsdag aften d. 19 august, var alt pakket og klart, Taya havde været til bordtennis og til svømning, så der var hun allerede godt brugt og klar til sengen, for vækkeuret ringede kl. 2.45.
Men onsdag aften kl. 22 var jeg faktisk på vej i seng, vores gamle klædeskab, som nok er 20år gammelt ja det har jo set bedre dage, og lågerne var i stykker det vidste jeg jo godt, men jeg skulle lige have nattøjet på, for jeg så lige skulle ned og ryge en smøg, den ene låge sad skævt eller stod sådan 2 cm åben, og med mit OCD ja det kan jeg bare ikke have, så jeg tog ved lågen og ville sætte den på plads, hvilket så resulterede i at den mega tunge låge røg ud af hakket og lige ned over min storetå.

Er i sindsyge jeg skreg, og jeg skreg virkelig højt, tror hele Kongelyset kunne have hørt mig, tog fat i foden og Martin kommer løbende op og til og med kan jeg høre Taya også komme op og råber hvad sker der mor, Martin sender hende ned igen.
(Taya blir bange og ringer til oldemor og tror nu at vi ikke kan komme afsted)

Jeg fjerne hånden om min tå, og der er blod alle vegne og jeg stor tuder, Martin får hjulpet mig ud på toilettet, hvor jeg kan få den under bruseren og skylle med koldt vand, og vandet gulvet blir bare rødt.
Altså hvorfor sker sådan noget altid for mig, og her havde jeg gået 14 dage op til vi skulle afsted og sagt til Taya hun skulle have tøj på sådan så hun ikke frøs, for hun skulle ikke til at blive syg og sådan inden ferien. Ja ja sådan kan det jo gå.

Men det ville bare ikke stoppe med at bløde, og da jeg så kommer nedenunder får jeg en balje iskoldt vand at stikke foden i, kunne jeg se mn negl var knækket hele vejen hen, og det lille stykke der var sådan tilbage var skubbet længere ned i tåen, der ved roden eller hvad man kalder det, og efter 1 time vrælede jeg stadig, for hold kæft det gjorde ondt, tror det gjorde mere ondt end alle de skader jeg har haft i knæet altså.

Der kom plaster på, men det blødte igennem på ingen tid, men altså jeg skulle jo prøve at få noget søvn, for moster Vinni ville komme kl. 3.30 og hente os, for afsted skulle vi sgu, det skulle min skide tå da ikke ødelægge, selvom jeg kunne dårligt støtte på lortet.

Så kl. 3.30 da moster Vinni kom, var det en masse plaster på, oven på hinanden og så måtte det holde eller lade være.
En time inden vi skulle lande kunne jeg godt se at jeg var blødt igennem, men havde ekstra palster med og sådan, så den måtte jeg vente til vi var ankommet til Tyrkiet.

Først var der lige en bus tur på ca 3 timer før vi var på hotellet og vi fik chekket ind, og vi fik udset hvor familien var, inden vi gik ned til poolen og overraskede dem.
Vi havde set de alle var der, men da vi så gik ned, var moster så gået på toilette samtidig, og lige pludselig kunne man høre hende råbe, “hvad gør du her, hvad gør du her” Det var moster Vinni hun så, for Taya og jeg stod lidt længere fremme, så vi gik tilbage og så fik hun øje på os, og det var helt fantastisk at se hende blive så overrasket og hun stor tudede, så kan det da ikke blive bedre. Hun tog Taya og jeg i hånden og moster Vinni ved siden af og så gik vi over mod de andre ved poolen, hvor moster så råber til dem se hvem jeg kommer med, de andre kigger sådan lidt underligt, og overrasket siger Syephanie det er Hele, Taya og moster, og så kom Simone op fra solstolen, og så bgyndte hun at tude, bare af at sidde og skrive om det, får mine små hår på armene til at rejse sig, for det var virkelig en fantastisk følelse, et øjeblik som vil være et fantastisk minde til evig tid.

 

Vi nød det i fuldedrag, Taya var stort set i poolen fra vi havde spist morgenmad kl. 8 til kl. 17.30 hver dag, hun nød det. Vi alle nød det, og sikke en varme, jeg ville ellers gerne lægge og slikke sol, men det brandte så det var for det meste under parasollerne, så ellers var det i poolen man var i direkte sol. Taya nåede også at blive skoldet der nede, men selvom jeg bedte hende blive smurt med solcreme ja, så skete det alligevel, så vi fik været i byen en aften efter vi havde været ude at spise og fik købt en T-shirt til hende, det var en BLÅ supermands t-shirt, men bare efter første dag med t-shirt på i poolen var den altså ikke blå mere, og anden dagen ja der var den blevet sådan en violet farvet ting Hehe.

Jeg kunne sagtens skrive fra dag til dag hvad vi lavede, men så vil dette indlæg blive alt for langt. Men det bedste var jo at overraske familien, og så også bare at have sådan en oplevelse sammen, det var så fedt. Og vi havde en skøn tur, og jeg slappede maxs af, og nød familien.
Det er bestemt ikke sidste gang vi skal derned, og næste gang der skal Martin med, men det blir først om 2 år, så nu har vi det at glæde os til.
Næste år skal Martin til Le Man, og det har han så sandelig også fortjent.

Lidt fra Ferien Vis diasshow Hent alt

Vi var hjemme igen, fredag morgen kl. 4 Taya snork sov, så Martin måtte ud og bære hende ind, og ja så fredag og weekenden over har det bare været den rene afslapning, er stadig utroligt bombet, føler jeg kunne sove hele tiden.
Men nu er hverdagen så små begyndt igen, og I går mandag ja der var Taya da også ret svær at få vækket, men det lykkedes da og hun kom afsted og i skole til tiden, hvor da hun ankommer til klassen, blev hun mødt af de fleste piger, med kæmper krammere hun fik, ja så var det da vidst ikke så skidt at komme tilbage efter en uge i varmen .

Men hold da op, hvor jeg fryser efter at være kommet hjem, har simpelthen ikke kunne få eller finde  varmen.
Har været pakket ind i tæpper, og så har det jo ikke ligefrem gjort det bedre med min tå, for har ikke turdet at tage strømper og rigtige sko på.

Men strømper og sko det måtte jeg have på i dag, da jeg skulle i gruppe ude i psykiatrien, og jeg siger jer det var min tå dælme ikke glad ved, men det gik da, udover det var mega smerte, og som det første jeg gjorde da jeg var hjemme her igen, var at tage sko og strømper af med det samme igen. Og det var min tå rigtig rigtig glad ved

Og nu sidder jeg så her, og har stort set fået betalt alle regningerne for denne måned, plus der er blevet betalt lidt gæld ud, så ja det går da bestemt den rigtige vej, og ja at man jo så måske skal leve lidt småt en måneds tid eller to, ja så gør vi gerne det, når man kan få 2 regninger helt ud af verden, uden at man skal tænke på det mere og ikke mindst uden at der lige kommer lidt ekstra renter på. Så kan man da kun være tilfreds.

Nå men nu tror jeg at jeg vil gå neden under og smide mig lidt på sofaen, til manden kommer hjem fra job, og så skal vi vel egentlig også have lidt at spise, også selvom Taya ikke er hjemme, hun er taget med Signe pigen hjem og da hun skal spise der, kan jeg egentlig godt mistænke, at manden og jeg ikke får noget mad, hehe sådan er det tit eller for det meste når hun ikke er hjemme til spisning.

Håber at i har haft en fantastisk dag, jeg har i hvert fald, eller den har været god, så jeg brokker mig ikke. Kan i have en fortsat skøn dag, også selvom vejret er lidt gråt.

Første skoledag i 3. klasse og nu syg :(

I mandags var det første skole dag i 3. klasse, en spændene dag, tænk sig nu går vores Taya-pigen i 3. klasse og skal gå i miniklubben, det er jo så stort.

Men mandag ville Taya nu have at vi hentede hende lige efter skole, fordi hun gerne selv ville starte sådan roligt op efter sommerferien.

Første dag var gået ok, men hun var lidt ked, efter som hendes sidekammerat, blev ved med at dreje på stolen og dunke hans ben ind i hendes og han ville bare ikke stoppe hvis Taya bedte ham om det, og blev ved med at sige det var hendes egen skyld, og hun selv kunne holde op.

Tirsdag fik jeg lige fat i matematik læren, da det var hende de havde først, og fik lige fortalt hvordan og hvor ledes, for hun kender jo også Taya i forvejen, og ved så også at Taya spørger pænt om det ikke vil være søde at stoppe, samtidig sige det til en voksen, men skal hun blive ved med det og det ikke rigtig stopper, så flyder koppen sgu over og så ryger hun op i det røde felt og kan komme til at knyttenæven, og så lamgt skal vi ikke ud.
Nå men tirsdag eftermiddag ringer hun så hjem, 13.30 og spørger om jeg ikke kan komme og hente hende, men hun er jo ikke færdig for skolen efter som de også lige skal have faglig fordybelse, så om hun ikke kunne vente en time, men så bryder hun bare ud i gråd, og det har bare været en så dårlig dag mor, jeg vil bare gerne hjem, og hendes sidekammerat har igen været efter hende, og ville tegne med tush på hende og sådan.
Og når min pige blir så ulykkelig, ja så hopper hendes mor straks på cyklen i fuld fart og køre der op.
Og der sidder min “lille” pige så helt grædefærdig, men søde Signe pige ved siden af hende som havde trøstet hende og været der for hende.

Vi går så ind efter hendes ting, og møder hendes klasselærer, som jeg lige snakker med, som også fortæller at det bare har været en rigtig dårlig dag for Taya og at det var OK, at jeg tog hende med hjem.
Da vi kommer hjem fortæller hun at hun har virkelig en dunken i hovedet, så hun fik en halv pille, og så falder hun i søvn på sofaen.

Da hun vågner en lille time efter, gik hun lidt ud, og så var det jo ellers også spændene for hun skulle også starte til bordtennis. Som hun havde glædet sig til, og det var dejligt at se hun blev så glad og havde det sjovt, men da vi kom hjem, kunne jeg godt se og mærke på hende hun havde det skidt igen.

Vi tog temperatur, som sagde 39,5 øv øv, men måske det så også har været det der var på vej tidligere, så hun var lidt ekstra sårbar, men derfor skal man ikke finde sig i at sidekammeraten banker benet ind i en eller vil tegne på en.
Da jeg så lige skulle tjekke intra om aftenen efter vi havde spist, så havde hendes lærer skrevet, at Taya ville få en ny plads, det blev så ikke lige onsdag, for der kom hun ikke men så torsdag, så der var bare dejligt, for så kan det være hun kan få lidt ro på.

Her til morgen ja så var hun stadig skidt, og feberramt stadig øv øv og atter øv. Så det blev til en dag hjemme og hendes madler var godt hævet, og hun ville ikke spise noget morgenmad, fordi hun ikke kunne synke.
Og med så høj feber og hævede mandler, og INGEN snot, ja så måtte jeg hellere ringe til lægen kl. 8 og se om vi ikke kunne få en tid til at hun lige kunne blive podet.

Det fik vi så, kl. 11.10 hos sygeplejersken, og må indrømme jeg håben virkelig på at der var noget, for da jeg selv nærmest har kronisk virus i halsen, ved jeg hvor nederen det er med en virus, for der er bare ikke noget at gøre, det skal gå væk af sig selv, og kan vare i flere dage, og så dukker hurtigt op igen.

Podningen viste ikke helt konkret noget men madlerne var godt nok hævet og stadig høj feber, ville hun lige prikke hende i fingren for at få en lille blodprøve, så hendes infektionstal kunne blive målt, var det gevinst, forhøjet infektionstal, så en god gang halsbetændelse var det jo. Så det var igang med pennicillinskur på 5 dage.
Så er det jo bare igang med den, så vi kan håbe det går hurtigt over, og så krydser vi fingre for det er slut om 5 dage, ellers må vi lige et smut til lægen igen.

Men når nu vi sidder her og tænker over det,. ja så er den sgu egentlig ret sikker, at efter sådan en sommerferie, så blir Taya syg, for sådan var det i 0. klasse, i 1. klasse og i 2.klasse der lagde hun sig lige et par dage i starten af skoleåret.
Så det må vi tage med, så imorgen skal hun i hvert fald ikke i skole, så må vi se om hun ellers kan komme til bordtennis i morgen aften, eller i skole fredag, det er jo ligsom afhængig af hvordan hun har det.

Nå men det var vidst alt for nu, er også selv lidt ør i hovedet, så tror sgu jeg vil lægge mig på langs på sofaen, maden i dag skal bare bestå af suppe, for det har Taya valgt.
Kan i have fortsat god dag, så vil vi i hvert fald også forsøge, så godt vi nu kan, men vores syge Taya-prut. Som nu er faldet i søvn igen.

Håber på hun har det bedre imorgen.

Hyg jer nu

Man er vel lidt sløv

Som overskriften så fint beskriver, ja så har jeg ikke været så aktiv her på bloggen, men ok det er eller har jo også været sommerferie. Sommerferien er jo faktisk slut nu på papiret, nu er det jo bare weekend, og om to dage så går hverdagen for alvor igang.
Damn den blir sgu hård imorgen aften at skulle have Taya i seng kl 21, hvor både tv og tablet skal være slukket, for sove det tror jeg bestemt ikke hun gør der. Så det blir en hård mandag morgen at skulle stå op og så være skole klar, og så starte i 3. klasse, det er jo så vildt, min lille pige allerede kan kalde sig elev i 3.C forstår slet ikke hvor tiden blir af, det går dælme stærkt.

Vi eller hun er så småt klar til skolestart, der er kommet bogbind på de bøger til 3. klasse, som de rent faktisk allerede fik med hjem, inden sommerferien. Hvilket jeg syntes var vildt underligt at de allerede fik bøger med hjem, men ja ja sådan er det jo nok bare.
Skoletasken er i hus, for nu var det på tide med en ny, den hun havde har hun faktisk haft siden skole start i 0 klasse, så den havde nok også gjort sit job godt, i 3 skole år.

I dag er manden også på job, og så går han ellers på 3 ugers ferie, og det tror jeg virkelig at han glæder sig til, han har godt nok også knoklet godt, og fortjener lidt ro og fred, uden at skulle tænke på at arbejde, og for engangs skyld kan få lov at sove bare lidt længe. Meeeen tja længe og længe for han går jo til ferie nu hvor Taya skal til at starte i skole igen, og så ringer vores ur jo kl. 6.30, så afhængig af hvordan Tayas humør er om morgen Haha, men ja så kan han jo lade være med at tage ferie lige op til skolestart

Sidste weekend havde jeg jo eller vi havde besøg af min kusine Simone og hendes familie Toomas og deres 2 børn Mathilda og Thea, og hold kæft hvor var det fantastisk at se dem igen, har ikke set dem i 6år, og rettere det er 6 år siden jeg så Simone, Toomas og Mathilda, Thea var jo ikke født endnu der, men var på vej
Så det var en fantastisk lørdag, og en dejlig eftemiddag /aften.

Sidste søndag, stod den så på fødselsdag, hvor jeg havde inviteret familien til kaffe og boller, når nu jeg blev et år ældre.
Og fik de skønneste gaver, fik flest penge, men de kunne bestemt også bruges, til min lille opsparing, og så fik jeg den fineste ring, eller rettere 4 ringe som blev så fin sat sammen til en, af min skønne mand og min skønne prinsesse Jeg elsker den, og ja kan se på den hele tiden, fordi jeg er simpelthen, så glad for den. OG Taya har bestemt også kommenteret det “at jeg betemt ikke behøver at kigge på den hele tiden, for jeg ved jo godt hvordan den ser ud” men når man nu får noget man blir så glad for, og noget så smukt, så må man da bestemt godt kigge på den og nyde den lige så tit man vil. Og jeg fik også en parasol af svigermor og Erik, og den er jeg også vildt glad for, ikke for jeg plejer at søge ind under sådan en, når vi har vores skønne varme solrige dage, her i DK, for jeg vil jo allerhelst sidde midt i solen, pga mit psoriasis, men nu er der en chance for at vi alle kan sidde ude på terrassen at spise, for Martin kan ikke sidde direkte i solen, for længe, så det var en skøn gave, som kan samle os alle på terrassen når den danske sommer viser sig for sin gode side.

I mandags var det jo rigtigt min fødelsdag, så ingen planer der, fødselsdagen havde jeg jo holdt, og der findes altså ikke noget bedre end, at bare kunne slappe af på sin fødselsdag uden stress og jag, jeg elsker det. Dagen gik bare i mit tempo, Taya og jeg var bare lige et hurtigt smut hos olde, og så ellers bare hjem og nyde det skønne vejr, det slår aldrig fejl, altid skønt vejr på min fødselsdag Så jeg fik mig lige et par timer på solbrixen, så jeg brokker mig ikke, kunne ikke have en bedre fødselsdag.

Tirsdag, var det afsted til olde kl. 9 for Taya skulle derop og med hende over at spise, da jeg skulle opstarte gruppe igen, efter der havde været sommer ferie, det var ganske hyggeligt ellers vi var kun 3, og vi fik os nogle gode grin, men selvfølgelig også undervist i relationer og hvordan man håndtere forskellige episoder, men forskellige relationer. Efter 2 timer i gruppen, så smuttede jeg lige hurtigt i byen, og fik shoppet godt for det gave kort jeg have fået i fødselsdagsgave af de skønne Svivs og Svovs, og sikke mange ting jeg egentlig fik for det, fik både en bikini i 3 dele, nogle nye slapper bukser af Loved by Christiane + plus en top af samme mærke, elsker simpelthen de slapper bukser i hendes mærke, ville sgu gerne have mere i hendes mærke, men jeg fik det som jeg har haft kig på længe, og ikke nok med det fik jeg et par solbriller, og så lige halvdelen af en ny pung, hvor jeg lige måtte spæde lidt til selv, men syntes godt nok det gavekort gav godt, elsker når der er tilbud og man kan få mange gode ting. Så den gave fra Svivs og Svovs den gav godt

Onsdag gik også stille og rolig for sig, ikke rigtig noget at vi skulle nå, ikke andet hente Lukas fra SFO, som han jo er startet op i nu, hvor han skal starte 0. klasse på mandag. og ja ellers var det bare at slappe af og sørge for aftensmad.

Torsdag havde Taya så en lege date med Simone fra klassen, hun kom allerede kl. 8 morgen og så hyggede de sig lige et par timer inden turen gik op til byen, hvor jeg lige skulle have ordnet lidt ting og vi fik købt ind til aftensmaden, som blev til durum kebab, for Simone skulle også spise her.
Og de to tøser ja det er sgu en fornøjelse sammen, hørte overhovedet ikke noget til dem, de legede så godt sammen, men ja det har de jo faktisk altid gjort.

 

Vi har ellers også haft fint besøg, naboens kat Cici, føler sig nok alene, godt nok passer Carina hende og er inde og lukke hende ud og give hende mad og vand, det er også fint nok, men når ens ejere tager på ferie, hvem skal man så snakke og nusse med, siden onsdag har Cici fundet selskab her inde, og ih hvor vil hun kæles og nusses, men hun føler sig vidst mere og mere hjemme hehe.
I onsdags havde Carina været inde og se om hun ville ud, inden hun tog på job, og det ville Cici så godt, men ved 10 tiden kunne jeg så høre hun stod og pev foran døren og ville nok ind igen, men det kunne hun jo ikke før Carina var hjemme igen, og det blev varmere og varmere, og til sidst så tog hun chancen og gik ind i vores stue, og så lagde hun sig ellers under vores spisebord, og der lå hun nok i 2 timer og sov, men der var også dejligt køligt. Ib han lå oppe i sengen, og sov, men hvis han var kommet ned havde Cici nok ikke fået lov at lægge der. Men skidt pyt, normalt ville jeg jage hende ud, men nu var det så varmt, og tænkte der skade jo nok ikke.

Her til formiddag har hun også været på spil hende Cici, hehe hun kom sgu ind og om så ikke hun hoppede op i sofaen og så lagde hun sig der, det ender sgu da med, jeg syntes nu det er meget sjovt og når nu hun trænger til selskab, men er nu ikke sikker på at Ib vil syntes det er så sjovt, og selvfølgelig det er jo også hans hjem, men ja ja det går nok, og jeg vil med glæde nusse og kæle Cici når hun sådan trænger til selskab. Hun skal da ikke føle sig helt alene og forladt.

Cici på visit Vis diasshow Hent alt

 

Sommerferien, hvor blev den af?

En uge tilbage af tøsens sommerferie, hmmm ja hvor blev den tid af, og ikke mindst ja hvor blev sommeren af? Men tja det er vel hva vi kan forvente af den danske sommer. Men skal vi ikke satse på at d. 10 august når ungerne begynder i skole igen, så kommer sommeren.

Jeg har i hvert fald en noget så skuffet tøz, for sommerferie er jo lig med at badebassinet kan komme op, men med de enkelte varme dage vi har haft i ferien ja så har det ikke været noget at råbe hurra for, og så har vi ikke rigtigt haft lyst til at sætte det op, for kun enkelte dage i streg med konstant sol og varme.

Det er nu heller ikke meget vi har set til Taya den sidste uge, for fra fredag til søndag, nuppede hun sig lige en weekend hos hendes skønne farmor. så var hun lige hjemme en dag, og så blev hun hentet af svigermor, og skulle derned nogle dage, og så kommer hun hjem idag, så det glæder vi os til.
Hun har med garanti hygget sig.

Jeg selv har været sløj tirsdag og onsdag, og i dag virker det til at jeg har det bedre, så mine planer om at skulle give hytten en ordenlig tur, er gået lidt i vasken, men tilgengæld har jeg da så haft tid og ro til at lægge under dynen og pleje mig selv, nu hvor Taya har været på ferie og manden været på arbejde, så det har faktisk været rart at kunne få ro og pleje sig selv, sådan plejer det jo ikke at være, for selvom man er syg, har man jo altid skulle være mor og ordne hus og hjem samtidig med.

I sidste uge var det haven der stod for skud, og ikke mindst terrassen især mellem fliserne, nøj hvor det pyntede, men lige så hurtigt man får det fjernet, ligeså hurtigt kan man se at der kommer så småt nyt op igen, men den er i det mindste stadig fin og pæn, og så håber vi bare på at vejret er med os på søndag, hvor jeg har inviteret familien på en bolle og tår kaffe, nu hvor jeg er så heldig at få lov at blive et år ældre, det er da en gave. Det jo den vej det går, og forstår vitterligt ikke dem der nærmest får angst fordi ud nu er det et år nærmere de 30, 40 eller what ever. Man skal være glad for man får oplevelsen af at blive et år ældre, sdan har jeg det, og dem der kender mig, ved også hvorfor jeg har denne holdning. Jeg er i hvert fald taknemlig for det, det at kunne fejre endnu et år, er lig med at jeg har fået endnu et år med min fantastiske datter og min dejlige mand, det er guld værd.

Så jeg ser frem til at byde de nærmeste i familien til en tår kaffe og en bolle, og ja så blir der også laver rabarberkage denne gang, og denne gang er der mere end hva der var til Tayas fødselsdag, for denne gang var jeg selv ude i oldefars have og høste rababerne, så jeg var sikker på der var nok, og ikke sådan en lille sjat som min kære famse mente var nok, dengang til Tayas fødselsdag, og mon så ikke også, jeg lige skal have fat i nogle æbler så der også kan blive lavet en æblekage, for det der med lagkage, det gider jeg ikke, for den blir aldrig rigtigt spist alligevel, og det ender altid med at, halvdelen måske lidt over, altid ender inde ved Jesper og Carina.

Denne uge er også en glædelig uge for mig, for min svenske kusine og hendes lille familie er kommet til DK, og har ikke set hende i 6år, ja sidst vi sås var da Taya og jeg var i Sverige for 6år siden, hvor vi var oppe og fejre at min mindste kusin Stephanie blev student, og det var en fantastik oplevelse at få lov at opleve dette og fejre det med familien.
Men ja Simone er kommet til DK, og jeg glæder mig virkelig til at se hende igen og så er spørgsmålet jo bare hvilken dag de kommer, men mon ikke jeg får svar på det i løbet af dagen, skal jo også finde ud af om hvad tid de kommer og om det er med aftensmad spisning eller hvordan, men det har vi jo nok tid til at finde ud af.

Her til morgen blev jeg faktisk vækket af min kære Famse kl. 9.30 da hun ringede for jeg havde jo ikke svaret hende på hendes sms, hun havde sendt kl 8 imorges, men nogle gange ja så kan jeg altså godt lide at sove længe hehe, men så kom jeg da op og igang med lidt vaske tøj, og nu her den anden maskine, har jeg taget chancen og hængt ud, selvom min mobilos ellers siger at der kommer regn, men indtil videre har den da løjet overfor mig, så jeg håbe og krydser, for det er altså bedst når tøjet kan hænge ude og tørre, og ikke bare skal hænge nede i kælderen, hvor det skal hænge i 2 ti 3 dage før det er tørt.

Nå men mon ikke at det var alt for nu, nu fik jeg da skrevet lidt, og ja så vil tiden vise hvornår jeg vender tilbage, i næste uge ja der starter min terapi gruppe op igen, så er den ferie forbi, så håber lige jeg kan alliere mig med Famse, at Taya så kan være der mens jeg er derude i et par timer.

Kan i nu have en fantastisk dag, det vil jeg ihvert fald prøve på, og nu vare det vel heller ikke længe før svigermekanikken kommer hjem med vores “lille” pige.

En tanke er sendt

I dag går mine tanker til Familien Jensen i Korsør, som har mistet deres kære Helle-Mor, i dag er hun blevet sendt afsted på hendes sidste rejse.
Jeg ville hellere end gerne ha været der og taget afsked, men det var ikke sådan lige muligt, men sendte en blomst afsted, som det sidste farvel.
For det skyldte jeg hende, for i min tid i Korsør inden jeg blev “rigtig voksen” og Tante Anne og jeg altid var sammen, jamen der var Helle-mors dør altid åben for mig også, hun var en hjertevarm kvinde, og hun havde kærlighed nok til alle.
Hun vil aldrig blive glemt.
Mine tanker går til dine børn, børnebørn og ikke mindst Hr. Jensen i dag, som har mistet en fantastisk kvinde i deres hverdag. Ære være dit minde.

Ja det er en sørgelig start på bloggen i dag, og nu sidder jeg bare her og stener, og tænker, hvad mere er der ellers at skrive, for man blir lidt trist, eller lidt er jo egentlig ikke ordet, man blir meget trist. Og føler virkelig med dem, og også derfor alle mine tanker blir videre sendt til dem, for de har været igennem en svær tid, og sorgen ja den sidder dybt i en, men de er en stærk familie og ved de holder sammen, og minderne har de, og ved godt det ikke er det samme, men minderne om hende vil aldrig dø. Nu har hun fået vinger og flyver rundt der oppe et sted, og våger over hendes skønne familie, og er sikker på hun er den smukkeste engel.

 

Og i dag er også dagen hvor min kære dejlige Morfar ville ha fyldt 77år, så i aften vil jeg tænde et lys for ham og også for Helle.
Og vil nok også lytte til nogle af de gamle danske sange, som min kære morfar elskede at synge, for sig selv eller for folk omkring ham, han kunne altid få smilet frem på folks læber med hans skønne sang, og ikke mindst kære morfar, så drikker jeg en kold med dig senere.

Nå men mon ikke det var alt for nu, i aften håber vi på en stjerneklar himmel og så vil jeg kigge op på stjernerne og drikke en kold, for alle mine kære og nære der har forladt denne jord og sidder deroppe et sted og våger et godt øje med os på denne jord.

 

 

Den danske sommer som vi kender den :)

Elsker duften af regn, dejlig frisk, og det er da vildt dejligt at vågne op, og man kan dufte en frisk udrenset luft. Meeeen når man så rejser sig fra sengen og ruller gardinet op, så er det da et deprimeret syn man slår øjnene op til.

Taya og jeg skulle ellers ha været ude og rulle i dag, for at holde kroppen igang, her i hendes ferie, så vi ikke bare sidder og sidder, men ok det gør vi jo heller ikke som sådan, men så der sker lidt andet, end det er bare det samme leg og spil vi leger og spiller.

Men igår var vi da oppe på jernhesten alle sammen, og når jeg så siger alle sammen, cyklede vi med Carina, Lukas og Markus, planen var at vi skulle cykle til Flakkebjerg og tilbage igen, en lille tur på 22km, men Lukas små ben der ikke er vant til at cykle på den måde, kunne ikke mere, så vi vendte om, men alligevel, var det da flot at han klarede næsten 10km

Cykel-tur på fodsporet Vis diasshow Hent alt

Taya længtes sådan efter det varme sommer vejr igen, for vi havde jo sagt til hende at når hun kom hjem fra Bildsø, og vejret havde været godt i nogle dage, så ville vi sætte bade bassinet op, og det har jo bare været et langt år, at skulle vente på det var sommer, og bassinet kunne komme op igen, så vi krydser fingre for at det snart skifter igen, så vi kan få det store bassin op igen,

I dag er det 14 dage siden, vi tog afsked med Miss. Lady-vuf, savnet er sgu stadig stort til hende, og stadig tager vi os selv i at vi er ved at kalde på hende, vi må snart håbe at vi kan finde os en hvalp, så vi kan få lidt liv i hytten igen, for en hund høre der altså til i hytten. Og ib ja han dur ikke til at være alene dyr, han er så småt begyndt at få sine psyko flip igen, det er sgu fandeme sjovt med ham, og sådan var det jo også da vi boede ude på Jacob Dampesvej, han kunne ikke være alene dyr, for så var han nærmest psykotisk, og derfor have vi jo to katte, for så var han på en eller anden måde mere roligere. Men nu har jeg købt sådan en aktivtets bold til ham, hvor der kommer 20 godbider i, og den får han hver dag, for lige at aktivere sig selv, og det hjælper da også sådan nogenlunde, selvom man burde jo gå ud fra han blir aktiveret nok, når nu han er ude kat og render ude det meste af dagen, men næh nej, han har nok en mental-brist som jeg og mangler et eller andet for at han kan fungere “optimalt” hehe.

Og når nu vi lige er ved det der med at fungere optimalt, ja så har jeg da bare haft en lorte nat så det vil noget, men ib han har heller ikke lægget ved mig, da det var senge tid, og jeg mangler ham virkelig når jeg skal falde i søvn, for det er som en slags mindfullness, når vi går i seng, og ib så kommer og lægger ved mig, og spinder.
Gør han ikke det som han så ikke gjorde i går ved senge tid, ja så får jeg en lorte nat, jeg kan simpelthen ikke finde ro, og falder slet ikke rigtigt i søvn, og falder jeg så i søvn, er det kun for en kort bemærkning, for så vågner jeg 100 gange på en nat, det er så pisse irriterende, men ja man vænner sig jo til de der små ting, og ja det kan godt være det lyder underligt, for jer “normale” folk derude, men for mig ja sådan er det bare, jeg skal helst have tingene som de plejer, ellers går jeg fuldstændig ud af kurs.

her til morgen kl. 5.11 havde Taya sendt mig en sms om hun var vågen hehe, men hun er da faldet i søvn igen, om ikke andet da Martin kørte på arbejde, for da jeg vågnede 7.30 ja der lå hun da på Martins plads i sengen og snorkede og og det gør hun stadig, men ja hun har jo også ferie, og i går aftes var Semir her da og han gik da først 21.30.

Nå men mon ikke det var alt for nu, nu vil jeg drikke en tår kaffe mere, men er godt nok også smadret i bøtten, så kunne helt sikkert godt sove nu, hvis jeg ikke ind og lagde mig, men gør jeg det, ja så falder jeg da slet ikke i søvn igen i aften. Så det må nok hellere blive til en kop morgen kaffe mere, og så må vi ellers se hvad dagen bringer, hvis det ikke blir tørvejr her i løbet af dagen ja så blir det nok bare en dag inde døre, men nu ser vi.

Kan i have en skøn dag trods den er lidt grå og trist.

Den danske sommer som vi kender den :) Vis diasshow Hent alt

Typisk dansk sommer-vejr

I går var jeg jo oppe med Taya og sende hende afsted til Bildsø med  SFOen, og vejrudsigten, ja den har jo ikke været noget at råbe hurra for her i disse dage hvor de skulle være afsted.
I morgen kl. 11 skal jeg op og hente hende og jeg glæder mig nu til at få hende hjem,  her har været så tomt og stille i hytten, på 10 dagen hvor vi ikke har Lady mere, og så er Martin jo på job, og så tøsen ikke komme rendene og spørge om noget, hvert andet øjeblik

Trods vejret er jeg sikker på at det med garanti har hygget sig og haft det sjovt, jeg glæder mig i hvert fald til at høre om det.

Hun kunne sagtens være gået i SFO i morgen når de kommer hjem, men jeg henter hende nu, for selvom hun elsker at være i SFO, tror jeg også at efter sådan et par dage, vil hun trænge til at komme hjem og slappe af, selv om helt slappe af kan hun ikke, for hun har jo lovet at komme op til en tur og sige hej til olde, i morgen eftermiddag.

Og så starter Tayas ferie jo rigtigt først imorgen, og vi håber på at det dejlige varme vejr snart vender tilbage, for vi skal ud og løbe på rulleskøjter, og vi havde også planer om vi skulle hoppe på cyklen til skælskør, og besøge Lisbet og Christian, så hallo sol og varme kom gerne tilbage, nu hvor tøsens ferie for alvor begynder.

Nå men det var bare lige et hurtigt lille indlæg for nu, måske der snart vil være mere at skrive om, det vil kun tiden vise.

Det er stadig hårdt.

Jeg ved godt man ikke skal blive ved med at køre i det, men nu er vi på tredje dagen, hvor der ingen Miss. Lady-vuf er i hytten, og det er fandeme svært.

Tirsdag, fik jeg vasket alle hendes tæpper for dem smider jeg ALTSÅ ikke ud, for de er fine nok, til når vi engang skal have en ny lille vuf, for det skal vi, uanset hvad.
Og ja så er det bare hårdt at gå her hjemme og hun ikke lige render en i røven, når man går rundt, især når man skulle på toilettet render hun en lige i hælene, og så lagde hun sig helt op af døren, så man nærmest faldt over hende når man gik ud, sådan nogle ting man faktisk var irriteret over da hun var her, men nu mangler man det bare.

Og når Martin kommer hjem fra job, høre hun det jo inden han parkere herude, og var glad og løb frem og tilbage i haven til han kom ind, Årh hun er savnet.

Man mangler sin glade hun når man træder ind af døren, når man har været ude og handle og kommer hjem. Ja jeg kan blive ved hele tiden, er der noget der mangler, og har taget mig selv i flere gange nu at gå ud i haven og kigge efter hende, eller når vi går ud af døren, og plejer at sige pas hus Lady, ja det har jeg også fået sagt flere gange nu.
Men ja hun har fred nu, og vi kan trøste os med at efter vi fik hende, er den bedste gave vi har kunnet give hende, et trygt og godt hjem med en masse kærlighed, til hendes dages ende.

Igår fik jeg vasket sengetøj og dyner, og pakket dynerne væk, for nu er det sgu for varmt at ligge med dyne på om natten, så nu er det kun et dyne-betræk, plus soveværelset og badeværelset fik en ordenlig tur. Og så blev mandens og mit tøj sorteret, skønt så nu lægger tøjet fint i skabene igen, men hvor længe mon det vare?
Og vejret var jo perfekt til at vaske i, og da sengetøjet blev vasket og hængt ud, var jeg ude 15min efter det var hængt op, hvor det faktisk allerede var tørt, så ja det blev til 6 maskiner, med dyner, sengetøj, tøj og tæpper.

Idag er det Tayas dyne og puder der står for skud, dynen hænger allerede ude, så nu er det puderne der lige mangler, og tænkte det kunne vi ligeså godt få ordnet i dag, nu hvor hun alligevel skal ud til hendes skønne farmor og overnatte til imorgen.
Så kl. 12 skal hun afleveres derude.

Igår ringede jeg også til min kære svigermor, for at høre om jeg evt. kunne låne bilen, mens hun var på job, og det kunne jeg sagtens så vi aftalte at hun jo skulle komme her til morgen kl. 7.45 og så kørte vi hende på job, og så skulle jeg jo bare hente hende igen, så jeg gik igang med at få skrevet den helt store indkøbs-seddel, for det var jo derfor jeg ville låne bilen, så jeg kunne komme ud og få handlet alle ting på engang, i stedet for at jeg skulle gøre det af flere gange, og så får man også alt for tit købt en masse skidt der slet ikke er nødvendigt. Kender i ikke det?

Nå men da kl. blev 7.45 stilte Taya og jeg os ud foran, for det kunne vi jo ligeså godt, og solen stod lige på derude så det var da lækkert, men der kom sgu ingen svigermor, men ja der kan jo være trafik, så vi hyggede og Taya shippede, og 18 grader kl. 8 om morgen det brokker man sig ikke over.
Hmmm kl. blev 8.15 jah så var den jo ved at være kriminel, hun plejer da nok at huske når vi aftaler noget Hehe.
Men så måtte jeg jo heller prøve at ringe, men intet svar den ringede op, men gik på tlf-svare. Hun har sgu glemt os og kørt på job men ja ja det kan jo ske, men alligevel sidder man og blir lidt ærgerlig for nu havde man lige regnet med at man kunne komme ud og få handlet kød og andet godt til denne måned. Men hun ser jo nok jeg har ringet og så ringer hun jo nok tilbage, på et tidspunkt.

Og så er der jo ikke andet for end at jeg må hoppe på cyklen flere gange frem og tilbage, og få handlet det der skal handles, det jo sådan vi normalt gør.

Og ja nu er det også officielt, og det har været længe ventet, at svovs og svivs langt om længe venter sig en baby. STORT TILLYKKE fra farbror og Tante, vi glæder os sådan på jeres vegne, i fortjener det, og nøj hvor vi glæder os til at forkæle den lille prut-fis

Nå men ja må heller komme igang, med Tayas sengetøj så alt kan blive vasket og ordnet, og hvis hun er heldig kan det være hendes mor muger godt ud på hendes værelse mens hun er hos hendes farmor, man kan aldrig vide, men jeg skulle også gerne lige ud og stege i solen en time eller to her senere, nu hvor jeg ikke nåede det igår, da den også stod på rengøring der.
Kan i have en fantastisk dag, med en masse kærlighed og varme på jeres vej.

R.I.P Miss. Lady-vuf Du en ENER.

En sorgens dag.
Da vi stod op, kunne jeg allerede mærke noget var galt Miss. Lady stod bare og stod, og hendes pels var også helt mat, forstod det ikke, for igår var hun en frisk glad hund som hun plejer at være.

Taya skulle ellers ha været i SFO i dag, men det blev så ikke til noget.
Nå men da vi gik neden under var Lady ikke meget for at gå med, men vi fik hende med ned, vi åbnede terrasse døren, og Lady-vuffen gik ud og stilte sig, og ja der stod hun bare og stod, når hun begyndte at gå var det som slomotion, og ikke så langt, og hun var ikke den hund vi normalt havde.
Efter hun bare havde stået samme sted i 2 timer uden at røre på sig, prøvede jeg at gå ud og få hende ned og lægge, men det ville hun over hovedet ikke, så opdager jeg hun havde en knude på det nederste bryst og den var hård og brandvarm, og hun ville ikke have jeg rørte.

Jeg ringede straks til dyrlægen, og fik så en tid kl. 15 og så cyklede jeg afsted til famse, for at hente ferie opsparingen, som ligesom var de eneste midler vi havde, for hun skulle bare til dyrlægen.
Ringede til Martin og fortalte nu havde jeg fået tid hos dyrlægen, og han var færdig fra job og på vej hjem, så han kunne også komme med.

Lige inden Martin kommer hjem, havde Lady fået transporteret sig ud på græsset, og jeg ser hende så vælte, så kunne hun ikke mere, og lagde sig bare ned, og rystede og gispede efter vejret. Hun reagerede overhovedet ikke på folk der gik forbi som hun plejer, selv hendes “ven” en hund som altid står ved hullet ved brandhanen og kalder på hende hvis hun ikke lige er der, reagerede hun heller ikke på
Martin kommer hjem, og der var heller ingen reaktion, han går ud til hende og hun løfter lige hovedet lidt, hvor det hurtigt falder til jorden igen, jeg ringer til dyrlægen igen, og fortæller hvordan der er nu, og kl. var 13.45 og hun siger kom med hende med det samme.

Hun kigger på hende, og det var ligesom om hendes bagparti ikke ville noget, og Miss. Lady vuf havde næsten allerede givet op, da de gav hende det beroligende.
Fuck det var hårdt, men hun fik fred og vi alle tre var der og tog vores afsked med hende.

Miss. Lady-vuf du var en god hund, tak for at vi måtte giver dig den kærlighed og omsorg du havde brug for da du kom til os, du var en ener, og du vil altid være i vores hjerter. Tak for de år du gav os, nu har du fred. R.I.P

Med opsvulmende øjne og stadig tårene rendene ned af vores kinder, kommer vi ud til bilen, og BOM der var der da lige en ekstra lille gave i vinduet, tak til P-vagten for det, det var ikke lige det vi havde i hovdet, at huske at stille P-skiven sådan noget skidt altså, kan denne dag blive værre?

Lorte dag, man sidder her og venter på hun kommer gående, man venter på hun kommer med bolden og står og gøer konstant for at sige hallo jeg vil lege, kast nu bolden til mig, men hun kommer ikke. Der er så stille nu.

Kan ikke få mig selv til at fjerne hendes ting, de høre jo til i hjemmet, det jo en del af vores hjem.
Det blir nogle hårde dage de næste, men hun er et bedre sted nu, hvor hun ikke skal være bange for noget mere, vi er taknemlige for hun blev en del af os, og vi gav hende kærlighed og tryghed.

 

Ære være dit minde 27 nov 2010 - 29 juni 2015 Vis diasshow Hent alt

Af hjertet TAK til Morfar…

Igår aftes var vi ude på vores aften-tur med Miss. Lady-vuf, turen var nærmest kun næsten lige begyndt, og vi går på Frederikshøjvej, på vej ud mod Parkvej, hvor Taya og jeg går og hygge snakker og Miss. Lady-vuf går med snuden stukket godt ned i jorden.
Hvor vi så ser en Taxa komme kørende fra Parkvej og drejer ind mod Frederikshøjvej, jeg kune godt se med det samme at det var min kære far. Taya ser det og hopper ned fra kanten og løber tættere på vejen for at han kan se hende vinke, han dytter og vinker igen.
Jeg siger jer, en udstrålning af glæde hun sendte ud, Taya blev så glad og rørt samtidig, hun havde helt glædes tåre i øjnene, og råber til mig, trods jeg står ½ meter fra hende, “han vinkede til mig mor, morfar dyttede og vinkede til mig, han har ikke GLEMT MIG mor, Morfar huskede mig” I kan tror det var en lykkelig pige jeg fik mig der, som så længe har gået og tænkt på om morfar har glemt hende, da hun ikke har hørt fra ham i 1½ år nu.

Så hvis nogle kender ham og ser ham, så fortæl ham gerne dette at han gjorde sit barnebarn, så lykkelig, og hils ham og sig af hjertet fra mig, at se sit barn blive så glad og rørt går lige i hjertet, og det skal han have tak for.

Puha er sgu næsten allerede godt brugt, og kl. er kun 10.
Jeg har været i containeren med hækaffaldet, for i søndags var den så proppet at der ikke kunne komme mere ind, og viceværten havde jo bestilt en ekstra tømning af den, og tænk sig i dag var den næsten allerede helt fyldt igen. Men fik da gået op med 3 læs af 5 sække, så nu er det endelig væk fra haven, så det er dejligt.

Men når man så kigger rundt i haven, ja så burde man gå igang med at lue ukrudt igen, for det vrimler med det igen, men det må sgu vente til engang i næste uge, eller måske søndag, medmindre jeg er alt for meget medtaget af at ha været til 30års fødselsdag, som jeg skal hos Louise på lørdag. Men det må tiden jo vise.

Har også fået hængt en maskine fuld tøj ud og hænge, så det er skønt, tøjet hober sig jo op, når vejret ikke har været for godt til at kunne hænge tøj ud, så bliver jeg sgu forvendt, for så gider jeg ikke hænge det op i kælderen, og så hellere vendte med at få vasket, så tøjet kan komme ud og hænge, det er altså bare så meget bedre, og mere friskt.

Nå men mon ikke det var alt for nu, så tror jeg sgu at jeg lige vil hoppe i spar og få købt lidt små ting, og vigtigst er nok at få købt det til morgenmaden i 2.C imorgen.
Hov ja og så lige til noget øv, nu skal Taya have skiftet lærer igen, så i 3 klasse skal de ikke have Mia mere, da hun har fået nyt job, sikke noget øv, for hun var fandeme bare så god i den klasse, så det var en kedelig meddelse der kom på intra igår.
Så håber vi på den nye er ligeså god.

Men kan i nu have en fantastisk dag, det vil jeg prøve, nu skal jeg bare ha lettet numsen og komme i spar, så jeg derefter kan få ordnet lidt små ting, og så ellers lave aftensmad og så står den på hygge og Sømændene i aften med kællingen.