Taya tilbage til skole :)

Til morgen stod vi op, kl 6.30 for i dag ville Taya gerne op og hilse på klassen, nu hvor det er over 14 dage siden, hun har været i skole. Denne uge er faktisk tredje uge hun ikke har været i skole Og det er træls det er rigtig træls, men oven på alt det her med operation og sådan, skulle det gerne gå meget bedre uden i hvert fald en til to sygedage hver måned. Så nu kan det kun gå frem ad.

Vi kom op til klassen til kl. 8.00. og Må sige Taya var noget skeptisk, hvordan klasse kammeraterne ville reagere, efter som hun ikke har været der i så lang tid. Men hvor er det fantastisk, lige da vi trådte ind af døren, kom alle tøserne og flokkes om hende og krammede hende. Det var helt fantastisk at være vidne til, det er sgu nogle skønne tøser i den klasse. Og det var så dejligt, at Taya faktisk fik lyst og havde mod på at blive der lidt, da Sidsel spurgte om vi begge vil blive lidt. Men Taya sagde jeg godt måtte gå hjem.
Vi aftalte så at jeg kom igen om en time, for at se hvordan det gik, og så ville jeg tage hendes penalhus, og drikkedunk og lidt mad med, hvis hun stadig havde mod på at blive.

Kl. 9 kørte jeg så der op igen, og det gik meget godt, og hun havde mod på at blive det fortsat, så jeg havde lige en pille med til hende, og hun holdte sig sådan lidt meget for ørene. Det var nok lidt voldsomt at vende tilbage, med den larm den klasse nu kan lave, og nu havde hun jo været hjemme hvor der har været fred og ro så længe, så Mie tilbød hende nogle høreværn, og det ville hun gerne have.
Nå men vi aftalte at jeg skulle komme op 11.30 så hun lige kunne spise lidt sammen med klassen, og så kunne vi tage hjem, så hun sådan startede lidt stille op.

Kl. 11.30 kom jeg så til klassen, og lærene havde sagt det var gået fint, og hun havde haft de høreværn på, som nok havde været en rigtig god ide, Taya havde så stadig mod på at blive der, og ja ok, tænkte jeg det jo fint nok for det var jo kun 3 kvarter mere, så det var jo en kort dag, og når hun selv havde mod på det var det fint nok. No så sagde jeg også at så var det også med hjem bagefter ingen SFO tid denne uge ellers næste, da hun jo ikke må komme op i gear, så der kommer puls på og blodtrykket kan stige, og det kan resultere i at såret springer op.

( Den skræk oplevede vi også søndag nat, det var dælme skræmmende. Taya vågnede kl. 1 og gik på toilettet, og jeg var ikke rigtigt faldet i søvn så jeg reagerede hurtigt, da jeg pudselig hørte Taya skrige. Da jeg kommer ud på toilettet, render der bare blod ud af munden på hende, og jeg tænker shit, så skal vi til at ringe 112 og alt muligt. Men Martin kommer og hjælper til, og han siger det helt sikkert er skorpen på såret der er røget, og så kan det jo godt bløde og efter som hun har lægget ned og sovet, så har blodet jo ikke kunnet komme ud, og har bare lagt sig i halsen, og så er det jo klart det render ud, når hun så vågmer og kommer op at stå. Men panik var det, og pludselig brækker hun sig og det var virkelig et klamt syn, for det lignede bare det rene blod der kom ud, og klart hun egentlig brækker sig, det ville jeg sgu også gøre med blod smag i munden. Men Martin får hende til at drikke en masse isvand, og får skyllet munden igennem, og så er der faktisk ikke mere blod. Puhaaa hvilkem lettelse, og lad os så håbe at det kun var den ene gang at det sker, for jeg kan simpelthen ikke ha det, jeg blir så dårlig selv ved synes af blod eller at se andre brække sig.)

Nå tilbage til i dag. Taya ville jo blive skole tiden ud, så jeg cyklede hjem igen.
Men jeg nåede faktisk kun lige hjem og smide røven i sofaen, da min tlf. ringede og det var Sidsel Tayas lærer. Taya havde fået så forfærdelig ondt i sine øre og ville gerne hjem nu. og ja smerter i ørene kan også meget vel komme, da øre næse hals jo har de samme gange eller hvad man nu skal kalde det.

Så jeg hentede hende, og syntes alligevel det var rigtig flot at hun havde klaret det så godt.
Da vi kom hjem var hun også meget meget træt, og så lagde hun sig og sov en lille time.