En sorgens dag.
Da vi stod op, kunne jeg allerede mærke noget var galt Miss. Lady stod bare og stod, og hendes pels var også helt mat, forstod det ikke, for igår var hun en frisk glad hund som hun plejer at være.
Taya skulle ellers ha været i SFO i dag, men det blev så ikke til noget.
Nå men da vi gik neden under var Lady ikke meget for at gå med, men vi fik hende med ned, vi åbnede terrasse døren, og Lady-vuffen gik ud og stilte sig, og ja der stod hun bare og stod, når hun begyndte at gå var det som slomotion, og ikke så langt, og hun var ikke den hund vi normalt havde.
Efter hun bare havde stået samme sted i 2 timer uden at røre på sig, prøvede jeg at gå ud og få hende ned og lægge, men det ville hun over hovedet ikke, så opdager jeg hun havde en knude på det nederste bryst og den var hård og brandvarm, og hun ville ikke have jeg rørte.
Jeg ringede straks til dyrlægen, og fik så en tid kl. 15 og så cyklede jeg afsted til famse, for at hente ferie opsparingen, som ligesom var de eneste midler vi havde, for hun skulle bare til dyrlægen.
Ringede til Martin og fortalte nu havde jeg fået tid hos dyrlægen, og han var færdig fra job og på vej hjem, så han kunne også komme med.
Lige inden Martin kommer hjem, havde Lady fået transporteret sig ud på græsset, og jeg ser hende så vælte, så kunne hun ikke mere, og lagde sig bare ned, og rystede og gispede efter vejret. Hun reagerede overhovedet ikke på folk der gik forbi som hun plejer, selv hendes “ven” en hund som altid står ved hullet ved brandhanen og kalder på hende hvis hun ikke lige er der, reagerede hun heller ikke på 
Martin kommer hjem, og der var heller ingen reaktion, han går ud til hende og hun løfter lige hovedet lidt, hvor det hurtigt falder til jorden igen, jeg ringer til dyrlægen igen, og fortæller hvordan der er nu, og kl. var 13.45 og hun siger kom med hende med det samme.
Hun kigger på hende, og det var ligesom om hendes bagparti ikke ville noget, og Miss. Lady vuf havde næsten allerede givet op, da de gav hende det beroligende.
Fuck det var hårdt, men hun fik fred og vi alle tre var der og tog vores afsked med hende.
Miss. Lady-vuf du var en god hund, tak for at vi måtte giver dig den kærlighed og omsorg du havde brug for da du kom til os, du var en ener, og du vil altid være i vores hjerter. Tak for de år du gav os, nu har du fred. R.I.P
Med opsvulmende øjne og stadig tårene rendene ned af vores kinder, kommer vi ud til bilen, og BOM der var der da lige en ekstra lille gave i vinduet, tak til P-vagten for det, det var ikke lige det vi havde i hovdet, at huske at stille P-skiven sådan noget skidt altså, kan denne dag blive værre?
Lorte dag, man sidder her og venter på hun kommer gående, man venter på hun kommer med bolden og står og gøer konstant for at sige hallo jeg vil lege, kast nu bolden til mig, men hun kommer ikke. Der er så stille nu.
Kan ikke få mig selv til at fjerne hendes ting, de høre jo til i hjemmet, det jo en del af vores hjem.
Det blir nogle hårde dage de næste, men hun er et bedre sted nu, hvor hun ikke skal være bange for noget mere, vi er taknemlige for hun blev en del af os, og vi gav hende kærlighed og tryghed.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar