Så er det dagen hvor der skal holdes sommerfest, jah de lover nu godt nok regnvejr, men skal vi ikke krydse alt hvad vi nu kan krydse og håbe på vejret er med os.
Startede dagen med en tår kaffe hos kællingen, af klostergade, lige for at dulme ned, og så var det ellers hjem og igang med at lave dej til pølsehorn. Men da jeg landede hjemme, så var viceværten der lige og fik lige en ½ times sludder for en sladder med hende, hvor jeg lige fik snakket med hende om de sprækker i trappen, som hun ville kontakte en mure for, og så snakkede vi også lige om at ham køkkenmaden havde været her og tjekke skabe, for 1½ – 2 måneder siden, men der efter havde jeg intet videre hørt, plus med de der murbier der er ved at indtage murværket igen, så sagde hun jeg skulle kontakte Dan, og det har jeg så lige gjort via mail, og så må vi så se om der sker noget, hvilket jeg håber, ellers må jeg jo bare rykke ham igen.
Nu er pølsehorns dejen sat til hævning, og så er det eller bare igang med at bage pølsehorn. og ja jeg skankkede jo om jeg ville lave sådan nogle “frugtspyd” også, men det blev bare til jeg laver en skål med vandmelon og vindruer og så lidt fetaost, og så må det vidst være det, og så laver jeg 2 bøffer der kan smides på grillen til en burger til Taya og jeg og så er hun mere sulten, hvilken jeg tror hun ikke er, for ungerne skal jo nok rende rundt og lege, men så har jeg nogler pølser og franse hotdogsbrød med. Og så snitter jeg lige lidt salat og lidt agurk til vores burger, og så må det vidst være det. Mon ikke det er fint nok? Ellers er det bare ærgeligt.
I morgen skal der sættes et kryds, og for første gang, hvor jeg har kunnet stemme har jeg virkelig været i tvivl hvem jeg skal sætte mit kryds ved.
Og det er ganske enkelt fordi at under hele valgkampen, så har det været denne skønne kontanthjælpsreform, der er blevet diskuteret, og ja der har jeg sgu følt mig som mig der er problemet, mig der er nasseren, og samfundets ukrudt. For jeg er jo på kontanthjælp, der er jeg jo blev sat, af kommunen, for jeg er “psykisk” syg lider af led gigt, og led gigten har jeg jo først fået konstateret her inden for det sidste år.
Hvad med mig, hvordan skal jeg kunne klare mig og sørge for mad til min familie, jeg ved godt at de er kommet med en masse tal og diverse, som man får på en overførelses indkomst, og så er vi jo også i gensidig forsørgelses pligt, så vi er hårdt ramt, men kære samlevende, han arbejder hårdt for sine penge, men når han får sin udbetaling, ja så går de til vores regninger, plus hans egne lån, og så er han nødsaget til også at betale mit, og så har han ingen penge tilbage, og når så kommunen får hans lønseddel, ja så kan de udregne hvad jeg skal have udbetalt, og den lille sjat penge som kan svinge fra 3000,- til måske 5000,- det er det vi skal leve af, der skal købes tøj og sådan til min datter, som ikke min samlevende er biologisk far til. Plus jeg så skal købe medicin til 1500 – 2000,- om måneden.
Min datter vil også gå til sport, men hvor skal pengene komme fra til det. Nu har hun så nogle fantastiske mennesker i sit liv, som er med til at sponsorer dette, for ellers ville det jo ikke være muligt, og regeringen vil jo gerne have vores kære børn skal ud og røre sig, men når pengene ikke er til det hva så?
Vi kan ikke spare op, for spare man for meget op ja så blir de også trukket fra.
Ja det er sgu ikke nem, men jeg ville hellere en gerne ud og arbejde, men grundet min psyke ja så er det svært, og efter en konstatering af led gigt ja så er det endnu sværre, burde jeg havne på kontanthjælp, neeej det jo helt forkert, men det er jo der de har placeret mig de sidste 5 år, for hvor skulle de ellers sætte mig.
Jeg er sgu så frustret hver dag, over den skide økonomi, som gør det så svært at få det hele til at hænge sammen, penge til ferie og oplevelser så min lille pige kan opleve noget, de hænger ikke på træerne, men igen har vi nogle i blandt os, der sørger for disse oplevelser for min pige, og ja det er fedt fint og jeg er pisse taknemlig for disse personer, men burde det ikke være mit ansvar? JO, men det er bare ikke muligt.
Og ja jeg føler mig sgu som et nul, og samfundet dolker mig i ryggen, og kalder mig samfunds nasser, fordi jeg er havnet i sytemet. Jeg bryder mig ikke og det, og alle dem som er tøt på mig ved det, de kender mig og ved at jeg har arbejdet for mine penge altid, og aldrig været bleg for at arbejde for mine penge, men når jeg så rammes at noget psykisk lort, ja så skal jeg straffes, og at staffe en psykisk syg på økonomien, gør det ikke lige frem bedre.
Så ja jeg ved sgu ikke hvor jeg skal sætte mit kryds, måske jeg bare skulle gå hippierne vej og stemme enhedslisten, men ja beslutningen tages nok først helt præcist når jeg står i stemmeboksen imorgen.
Nå pølsehornene kalder, kan i have en fantastisk dag HYGGE folkens, kærlighed til jer alle.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar