Prikker til hende flere gange om natten

Min angst dulmer stadig i kroppen. Men her efter Tayas operation, er angsten igen blusset voldsomt op.
Og det er angsten for at miste.
Det er skræmmende, hvordan den kan ødelægge ens krop, er helt brugt og udmattet, for tiden men det tror da fanden, når jeg er vågen til langt ud på natten, og når jeg endelig falder i søvn for en kort stund, så vågner i et sæt af skræk, og hede tur og bare fare ud af sengen og ind til Taya for at prikke til hende eller give hende et lille niv, for bare at få hende til at røre på sig, så jeg kan se at hun er i live.

Tænk sig hvad sådan en operation kan gøre. Men ja det er nok fordi, hun har jo været en snorker. Så før har jeg jo hele tiden kunnet høre hende, så der har jeg ikke været bekymret.
Og sådan her havde jeg det jo også de første par år af hendes liv, hvor jeg konstant gik ind og så til hende, af frygt for hun ikke træk vejret, og var konstant udmattede fordi nogle nætter sov jeg slet ikke, fordi jeg var bange for at hvis jeg faldt i søvn, og hun lige pludselig ikke trækkede vejret mere.
Men i 3 års alderen begyndte hun jo så og snorke, så var jeg nærmest mere tryg, for så kunne jeg jo høre hende, og denne form for angst gik i sig selv.

Men nu er den vendt frygtelig tilbage, og det er så ubehageligt.
Kan slet ikke høre hende mere, og det give et sæt i mig, og jeg må ind og prikke eller nive hende, så hun bevæger sig, og så lægger jeg mig ellers i seng igen, men jeg sover ikke, for jeg kan jo stadig ikke høre hende, så 10 min efter, rejser jeg mig igen og går ind til hende. Det er så ulideligt, og suger virkelig meget af min energi ud af kroppen på mig, at jeg slet ikke kan koncentrere mig.

Gid fanden havde den angst.

Nå men ellers er dagen da gået meget godt, har da fået ordnet lidt i hytten, mens Taya har været i skole, denne gang en hel skole dag.
Hytten trængte virkelig også, men energien har jo heller ikke rigtigt været der på det sidste, men jeg burde nok bare have lagt mig på sofaen og sovet mens Taya var i skole, så jeg kunne have lidt energi til hun var hjemme igen, men der er da stadig lidt energi tilbage, så den skal bruges på at lave noget mad til aften.

Nå men det var lidt for i dag, nu vil jeg vente på manden skriver at hans arbejdsdag er slut, og han er på vej hjem.

Taya tilbage til skole :)

Til morgen stod vi op, kl 6.30 for i dag ville Taya gerne op og hilse på klassen, nu hvor det er over 14 dage siden, hun har været i skole. Denne uge er faktisk tredje uge hun ikke har været i skole Og det er træls det er rigtig træls, men oven på alt det her med operation og sådan, skulle det gerne gå meget bedre uden i hvert fald en til to sygedage hver måned. Så nu kan det kun gå frem ad.

Vi kom op til klassen til kl. 8.00. og Må sige Taya var noget skeptisk, hvordan klasse kammeraterne ville reagere, efter som hun ikke har været der i så lang tid. Men hvor er det fantastisk, lige da vi trådte ind af døren, kom alle tøserne og flokkes om hende og krammede hende. Det var helt fantastisk at være vidne til, det er sgu nogle skønne tøser i den klasse. Og det var så dejligt, at Taya faktisk fik lyst og havde mod på at blive der lidt, da Sidsel spurgte om vi begge vil blive lidt. Men Taya sagde jeg godt måtte gå hjem.
Vi aftalte så at jeg kom igen om en time, for at se hvordan det gik, og så ville jeg tage hendes penalhus, og drikkedunk og lidt mad med, hvis hun stadig havde mod på at blive.

Kl. 9 kørte jeg så der op igen, og det gik meget godt, og hun havde mod på at blive det fortsat, så jeg havde lige en pille med til hende, og hun holdte sig sådan lidt meget for ørene. Det var nok lidt voldsomt at vende tilbage, med den larm den klasse nu kan lave, og nu havde hun jo været hjemme hvor der har været fred og ro så længe, så Mie tilbød hende nogle høreværn, og det ville hun gerne have.
Nå men vi aftalte at jeg skulle komme op 11.30 så hun lige kunne spise lidt sammen med klassen, og så kunne vi tage hjem, så hun sådan startede lidt stille op.

Kl. 11.30 kom jeg så til klassen, og lærene havde sagt det var gået fint, og hun havde haft de høreværn på, som nok havde været en rigtig god ide, Taya havde så stadig mod på at blive der, og ja ok, tænkte jeg det jo fint nok for det var jo kun 3 kvarter mere, så det var jo en kort dag, og når hun selv havde mod på det var det fint nok. No så sagde jeg også at så var det også med hjem bagefter ingen SFO tid denne uge ellers næste, da hun jo ikke må komme op i gear, så der kommer puls på og blodtrykket kan stige, og det kan resultere i at såret springer op.

( Den skræk oplevede vi også søndag nat, det var dælme skræmmende. Taya vågnede kl. 1 og gik på toilettet, og jeg var ikke rigtigt faldet i søvn så jeg reagerede hurtigt, da jeg pudselig hørte Taya skrige. Da jeg kommer ud på toilettet, render der bare blod ud af munden på hende, og jeg tænker shit, så skal vi til at ringe 112 og alt muligt. Men Martin kommer og hjælper til, og han siger det helt sikkert er skorpen på såret der er røget, og så kan det jo godt bløde og efter som hun har lægget ned og sovet, så har blodet jo ikke kunnet komme ud, og har bare lagt sig i halsen, og så er det jo klart det render ud, når hun så vågmer og kommer op at stå. Men panik var det, og pludselig brækker hun sig og det var virkelig et klamt syn, for det lignede bare det rene blod der kom ud, og klart hun egentlig brækker sig, det ville jeg sgu også gøre med blod smag i munden. Men Martin får hende til at drikke en masse isvand, og får skyllet munden igennem, og så er der faktisk ikke mere blod. Puhaaa hvilkem lettelse, og lad os så håbe at det kun var den ene gang at det sker, for jeg kan simpelthen ikke ha det, jeg blir så dårlig selv ved synes af blod eller at se andre brække sig.)

Nå tilbage til i dag. Taya ville jo blive skole tiden ud, så jeg cyklede hjem igen.
Men jeg nåede faktisk kun lige hjem og smide røven i sofaen, da min tlf. ringede og det var Sidsel Tayas lærer. Taya havde fået så forfærdelig ondt i sine øre og ville gerne hjem nu. og ja smerter i ørene kan også meget vel komme, da øre næse hals jo har de samme gange eller hvad man nu skal kalde det.

Så jeg hentede hende, og syntes alligevel det var rigtig flot at hun havde klaret det så godt.
Da vi kom hjem var hun også meget meget træt, og så lagde hun sig og sov en lille time.

Taya operation og derefter.

Ja så er jeg langt om længe her igen, men ja der har været så meget.

Taya har været så syg, og for halvanden uge siden, fik vi en tid hos øre, næse, hals lægen Thorsten Johnsen ( 9. september) For nu var jeg lidt træt af at gå til egen læge og bare få af vide det er en virus, og det skal gå over af sig selv, selvom hendes mandler simpelthen var så hævede at det faktiske spærrede det hele. ( ikke noget at sige til hun dårligt ville drikke eller spise fordi det gjorde mega ondt)
Men vi fik hurtigt en tid hos Thorsten, og vi kom derned, og ja Taya sætter sig og åbner munden, hvor han lige kort kigger ind, og siger så ret højt “ DE SKAL UD” og jeg siger helt i lettelse “ TAK"
Så han ville sende videre til Køge Sygehus, så vi kunne jo så bare venre på at vi fik et brev med en indkaldelse.

Fredag d. 11 september, fik jeg så en opringning, fra Køge Sygehus, at de havde allerede en afbuds tid, mandag d. 14 kl. 8.30, om vi var interresseret i den, og ja klart vi var, så ville der jo ligesom allerede være sat gang i tingene der.

Så Mandag gik turen så mod køre, takket være Svovs/onkel Henrik, der ville stå tidligt op og køre for os. Da vi kom skulle jeg lige udfylde nogle spørgeskemaer, inden vi blev kaldt ind, og ja så var der en læge der så på Taya og fortalte om operationen, og så skulle vi lige et smut forbi anæstesilæge, så vi kunne få styr på hvilken bedøvelse Taya skulle have når dagen for operationen kom.
Må sige han var fandeme god, til børn, og han forklarede Taya tingene så hun kunne forstå det, og som han sagde til Taya “ Det er jo dig der skal i narkose og ikke din mor, så det er dig der bestemmer” det syntes jeg var fedt.

Taya valgte at hun ville bedøves med masken, og det skrev anæstesilægen, ind i en mappe, som vi så fik med, som vi skulle aflevere nede på afdelingen, og så kunne vi ellers bare tage hjem, og vente på det næste brev om hvornår operationen skulle være.
Meeeen sådan blev det ikke, for havde lige afleveret mappen, og gået et par skridt væk fra skranken, hvor der så lige blev råbt “hov vent” og der var så allerede en afbudtid til operation allerede dagen efter, så hvis vi ville have den så var det vores.
Det sagde jeg pænt ja tak til, jeg behøvede ikke tænke over det, for så er det hele hurtigere overstået, og vi kan komme ud af den onde cirkel med sygdom konstant.

Så nu skulle vi bare køre hjem til Slagelse igen, og så kl. 14 skulle jeg ringe til afdelingen, for at høre hvornår vi skulle være der dagen efter.

Tirsdag kl. 11 skulle vi være der, Taya var nr 3 på operations-listen. Martin havde selvfølgelig taget fri fra job, for selvfølgelig skulle han være med, og igen kæmpe stor tak til Svovs/onkel Henrik fordi vi endnu engang måtte bruge din bil.
Vi ankommer og ja vi er der nok 10.30, Taya er spændt og nervøs, og ikke mindst møg hamrende sulten, for hun skulle faste.
Kl. 11 kommer der en sygeplejerske og tager imod os, og giver Taya hendes armbånd på, og fortæller så, at der er kommet en akut patient, så Taya operation var blev udskudt, så der ville nok gå en time, så vi kunne komme på stuen eller vi kunne gå en lille tur. Vi valgte så lige, at gå et smut over i ølbycenteret, som faktisk ikke var så meget at råbe hurra for, men Taya købte sig en lego-bil, som vi så gik tilbage til afdelingen, og fik vores stue, og så kunne Taya og Paps bygge den.

Kl. 12.15 kom sygeplejersken, men patienttøj, til Taya, og så var det ellers bare at vente, på at de fik et ring, på at vi kunne gå op på operations gangen.
Det ring kom først 13.30, men så gik vi op, og ventede på Taya blev kaldt ind.

Martin og jeg fik ellers så fine kitler og hårnet på, en skam vi ikke nåede at fik taget et billed af dette, for hold da kæft vi må ha været en fantastisk ømt syn.
Vi kom ind på operationsstuen, og på brixen, sad der en sød lille isbjørne bamse, som er en bamse trygfonden, har sponsoreret til børnene, den havde også et fint sygehus armbånd på, hvor der stod dens navn, som var Thea.

De 3 sygesplejersker hilste pænt, først på Taya selvfølgelig og derefter Martin og jeg, og så kom lægen og hilste som skulle stå for operationen, og der efter kom anæstesilægen, som så lige skulle høre Taya hvilken bedøvelse hun ville have, for det var jo hendes valg, og det kunne jo være hun havde ændret mening, for hun havde jo haft trylleplastret på hjemme fra, så hvis hun ville bedøves med et lille stik i hånden, så ville det jo kun mærkes som en lille grannål, som hvis hun gik ude i skoven og der faldt en grannål ned på hendes hånd.
Men Taya valgte stadig masken. Så hun lagde sig på brixen sammen med Thea, og så sagde hun ellers farvel til Martin og jeg, meeeen om vi ikke heller skulle sige  “Vi ses” det syntes vi nu bedre om.

Så tog hun ellers selv masken for mund og næse, og anæstesilægen, sagde at så skulle hun ellers trække vejret så ballonen han stod med, mistede sin luft, og så skulle hun puste ud igen så ballonen blev pustet op igen.
Og hold da op, hun suge godt nok til sig, den seje tøs,og da hun så begyndte at vende det hvide ud af øjnene, ville den ene sygeplejerske overtage at holde masken, men der holdte Taya sgu godt nok fast, ligesom om hun skulle bare selv have kontrol over det der skete der, men sygeplejersken, fik lagt hendes hånd ned på siden, og ja så var hun væk. Men puha de der efter kramper der lige komme, når hun er væk, det er sgu skræmmende at se, så der fik mor her tåre i øjnene.

Kl. 13.55 var hun væk, og så gik operationen igen, og de siger jo fra hun er bedøvet og til hun er på opvågningen, går der ca. en time. og de ville sende en sms når hun var kommet på opvågningen.

Jeg siger jer den ventetid den var et helvede, og hold da kæft tiden føltes som evigheder. Martin og jeg gik ned og fik en sandwich, og en sodavand, ikke ligefrem noget at råbe hurra for, og slet ikke til den pris, men vi fik da noget at spise, og vi fik røget en masse smøger, og efter en time, tænkte vi jamen så kunne vi vel godt begynde at gå ned og sætte os, tæt ved opvågning, for der ville nok ikke gå længe nu. Selvom der kun var gået en time, ja så føltes det dælme som om der var gået mange flere timer.
Men man blir sgu også nervøs, for de havde jo sagt det tog en lille time, og nu var den time jo gået, så hvorfor fik vi ikke den skide sms, om at vi kunne komme på opvågningen? Hallooooo kom nu, hvorfor sker der ikke noget, det var sgu ulideligt at sidde og vente på.
1 time og 35 minutter gik der, og så kom sms, både Martin og jeg åndede lettet op, og kunne ikke gå hurtigt nok, op af trapperne til opvågningen.

Vi blev vist ind til hende, og der sad hun helt omtumlet ind over sengehesten, og sugede i et sugerør, til noget vand. Hun var helt væk, og lagde sig ned igen. 10 min. efter vågnede hun lidt igen, og så fik hun en is, og den kørte også bare rundt i hånden på hende, så ikke helt vågen var hun. Hun nåede lige at falde i søvn et par gange igen, før hun var sådan nogenlunde vågen, og snakkede med os.

Kl. 16.30 blev hun kørt tilbage til stuen. Hvor der nu havde været vagtskifte, så det var jo aften holdet der havde mødt ind, og så skulle hun ellers have noget yoghurt.
Og må siger der er sgu forskel på daghold og aftenhold.
For de børn der havde været opereret og kommet tilbage til stuen på dagholdets vagt, de fik en hel kande saftevand ind, og en kæmpe portion yoghurt, ind til sig, fik fyldt op, lige så hurtigt de var tomt.

Meeen nej sådan fungerede det ikke på aftensholdet. Taya fik et glas saftevand ind og to bøtter yoghurt ind og en lille plastik ske ind til sig. Hmmm det syntes jeg sgu var lidt røvet. måske bare mig, men hallo helt ærligt. Jeg var ude på gangen nogle gange og fylde hende glas saft op, for der stod sådan en vogn derude med en kande vand og en kande saft.
Kl. 17.15 kom der så en sygeplejerske ind og sagde der var aftensmad, og det skulle vi selv gå ned efter. Ok.
Taya skulle alligevel ud og tisse, og hun gik sådan fint nok, ved at holde i mig, og så gik vi ned og så hvad aftensmaden bestod af. og det var jo bare brød.

Hun måtte godt spise normalt, sådan hvad hun følte for, bare ikke brød med skarpe skorper og sådan, men det var faktisk kun brød med skarpe skorper der var at vælge imellem, men hun fik så 2 stk franskbrød, hvor vi skar skorpen af, og så med ost på, og så et æg, og mindsanten her fik hun så også en kæmpe portion yoghurt.
Vi gik tilbage til stuen og hun fik maden ned, og var faktisk mere sulten, så jeg gik ud for at se om hun kunne nå det, for aftensmads tiden var fra 17.15 til 17.45.
Vi nåede det lige , maden var eller ved at blive pakket væk, men hun ville have 2 stykker brød mere med ost og så også et æg.

Så det var jo meget fint at hun faktisk allerede kunne spise forholdvis normalt, men hun var nok også stadig godt bedøvedet på noget smertestillende.

Ja og så sad vi ellers bare der og ventede på der kom nogen og fortalte hvordan det så ud og hvornår vi måtte komme hjem. Først kl 18.30 kom der en sygeplejersken ind til hende igen, og gav hende et par piller, og så ville hun kalde på lægen, som kunne komme og se på hende, så vi kunne blive udskrevet.
Ja tiden gik, og faktisk først kl. 20 kom lægen, og sagde ok for vi måtte komme hjem.

Det havde godt nok også været en lang dag, og vi glædede os til at komme hjem.

Taya gik stort set kold allerede da vi var hjemme igen, og natten var hård for hun vågnede flere gange, og havde ondt.

Onsdagen gik forholdsvis godt, om morgen havde hun jo ondt og fik sine doseret smertestillende, og efter en halv time, var det bedre. Må sige vi var faktisk lettede over det gik gik så godt.

Men natten til torsdag og torsdag morgen, var der feber, og så var det med at få fat i lægen, men eftersom det var torsdag, ja så har lægen jo først åben sent. Så det var en lang ventetid.
Men vi fik til til 14.30 og hun fik taget prøver, og der var infektion, så nu skulle hun udover sine smertestillende også have antibiotika.

Så ja vores tøs har været hårdt ramt.

Og er stadig meget ramt om morgenen af smerter, men det jo klart, for pillerne hun får til natten, når jo at høre op, inden hun vågner.
Og nu ryger smerterne jo også ud i øret, og plus hun stadig har svært ved at synke, så det at få hende til at sluge 7 halve piller, det jo ikke nemt, selvom hun ved at når de er slugt, så går der ikke længe før de virker.

Det jo snart en hel roman vi har fået skrevet her, men det er jo så også noget tid siden, jeg sidst har fået blogget lidt.

Men weekenden har jo også bare gået stille og rolig, fredag til lørdag skulle vi passe Leika. Det var jo en aftale vi havde lavet for lang tid siden, før alt dette operations halløj og sådan, men Faster og omkel måtte bare leve med at vi ikke kunne komme ud og gå lange tur med hende som vi nu plejer når vi passer hende.
Tror også Leika kedede sig lidt, for Martin var jo på arbejde da hun kom, og jeg selv var også ved at være halv sløj, så vi var faktisk ikke så meget værd og livlige som vi plejer.
Lørdag skulle Martin også på job, men så kom Tjalfe heldigvis og Leika blev helt glad for nu havde hun en at lege med

Søndag var også en dag vi alle havde glædet os til, for der skulle vi nemlig ud og besøge, det nye medlem af vores familie. Nemlig en lille skøn vuffer.

Allerede for 14 dage siden var Martin og jeg ude og se alle de skønne hvalpe, og ja der besluttede vi os, at den sidste han der var tilbage, at den skulle da være vores.
Taya vidste igenting for der havde hun været på overnatning hos Janni og Søren, så da hun kom hjem derfra kunne vi fortælle hende den glædelige nyhed.
Men så blev hun jo lidt ked, fordi hun ikke havde været med.

Men så igår, var hun med, og hun var jo smask forelsket i alle hvalpene. Vi var der også i 3 kvarter, og man må tage hatten af for hende med hvalpene, hun gør sgu et fantakstisk stykke arbejde, og sikke med kærlighed hun giver hver og en hvalp,

Det var skønt at se vores lille Xargo igen, og nu må det godt snart blive den 9 oktober, hvor vi kan hente ham, og han først rigtigt der blir en del af vores familie.
I kan tro vi glæder os.

Nå men her i går aftes gik Taya helt i panik, for hun spyttede og hun blev jo selvfølgelig bange, for nu og først nu, viste sig lidt blod i hendes spyt. Og hun troede jo straks at det var fordi hun ikke havde passet nok på. Men det ville der jo komme når der er begyndelse på at danne skorpe.

Det var ellers meningen hun skulle være i skole i dag, men jeg er sgu lidt skeptisk med det, for hun må ikke løbe og sådan, og der kan jo ikke være en voksen og holde øje med hende konstant. Plus hun skal have sine piller, og dem kunne jeg da selvfølgelig godt give hende med, men hvem holder så øje med om hun tager dem.
Og hun spiser jo jo ikke hurtigt, så når tiden til deres spisning er gået, hvor meget har Taya så fået at spise.
Og ja hun savner skolen, men jeg kan altså ikke riskikere at der ikke blir holdt godt øje med hende, og hun så løber rundt som de andre og så lige pludselig ender det galt og såret springer op fordi hun har været “ oppe og køre”

Nå men mon ikke det var alt for nu, nu tror jeg at Taya og jeg skal ud og gå en stille og rolig tur, og få lidt luft, så vi ikke sidder inde og hænger hele tiden.

Tilbage til hverdagen…

Nu er det 4 dage siden vi kom hjem til lille Danmark igen, efter en fantastisk tur i det varme.
Mange undre sig nok, hvorfor der ikke er blevet nævnt noget om turen her, men det har skam også været svært, men ja allerede tilbage til februar blev turen/rejsen bestilt, så har jo vidst det et godt stykke tid. Men det skulle sådan set være en overraskelse, for moster, Ola, Simone, Toomas, deres 2 skønne piger og Stephanie og hendes kæreste var allerede dernede da vi kom.
Så helt fra februar af og så til d. 20 august der var tiden lang, og når man så så på facebook, at de talte ned, til de skulle afsted, så havde man bare den største lyst til at skrive et eller anden, men jeg gjorde det ikke, eller jo kom da vidst med nogle kommentare som, øv jeg vil også, tag mig med i kufferten.

Men må sige jeg er sgu stolt af min tøs, for da Simone, Toomas, Mathilda og Thea var i DK, og var et smut forbi os d. 2 august, sagde Taya overhovedet ikke et ord, da de sad og snakkede om de skulle afsted, ja der stivnede Taya da lidt, men hun holdte masken, syntes fandeme at det var flot.

Onsdag aften d. 19 august, var alt pakket og klart, Taya havde været til bordtennis og til svømning, så der var hun allerede godt brugt og klar til sengen, for vækkeuret ringede kl. 2.45.
Men onsdag aften kl. 22 var jeg faktisk på vej i seng, vores gamle klædeskab, som nok er 20år gammelt ja det har jo set bedre dage, og lågerne var i stykker det vidste jeg jo godt, men jeg skulle lige have nattøjet på, for jeg så lige skulle ned og ryge en smøg, den ene låge sad skævt eller stod sådan 2 cm åben, og med mit OCD ja det kan jeg bare ikke have, så jeg tog ved lågen og ville sætte den på plads, hvilket så resulterede i at den mega tunge låge røg ud af hakket og lige ned over min storetå.

Er i sindsyge jeg skreg, og jeg skreg virkelig højt, tror hele Kongelyset kunne have hørt mig, tog fat i foden og Martin kommer løbende op og til og med kan jeg høre Taya også komme op og råber hvad sker der mor, Martin sender hende ned igen.
(Taya blir bange og ringer til oldemor og tror nu at vi ikke kan komme afsted)

Jeg fjerne hånden om min tå, og der er blod alle vegne og jeg stor tuder, Martin får hjulpet mig ud på toilettet, hvor jeg kan få den under bruseren og skylle med koldt vand, og vandet gulvet blir bare rødt.
Altså hvorfor sker sådan noget altid for mig, og her havde jeg gået 14 dage op til vi skulle afsted og sagt til Taya hun skulle have tøj på sådan så hun ikke frøs, for hun skulle ikke til at blive syg og sådan inden ferien. Ja ja sådan kan det jo gå.

Men det ville bare ikke stoppe med at bløde, og da jeg så kommer nedenunder får jeg en balje iskoldt vand at stikke foden i, kunne jeg se mn negl var knækket hele vejen hen, og det lille stykke der var sådan tilbage var skubbet længere ned i tåen, der ved roden eller hvad man kalder det, og efter 1 time vrælede jeg stadig, for hold kæft det gjorde ondt, tror det gjorde mere ondt end alle de skader jeg har haft i knæet altså.

Der kom plaster på, men det blødte igennem på ingen tid, men altså jeg skulle jo prøve at få noget søvn, for moster Vinni ville komme kl. 3.30 og hente os, for afsted skulle vi sgu, det skulle min skide tå da ikke ødelægge, selvom jeg kunne dårligt støtte på lortet.

Så kl. 3.30 da moster Vinni kom, var det en masse plaster på, oven på hinanden og så måtte det holde eller lade være.
En time inden vi skulle lande kunne jeg godt se at jeg var blødt igennem, men havde ekstra palster med og sådan, så den måtte jeg vente til vi var ankommet til Tyrkiet.

Først var der lige en bus tur på ca 3 timer før vi var på hotellet og vi fik chekket ind, og vi fik udset hvor familien var, inden vi gik ned til poolen og overraskede dem.
Vi havde set de alle var der, men da vi så gik ned, var moster så gået på toilette samtidig, og lige pludselig kunne man høre hende råbe, “hvad gør du her, hvad gør du her” Det var moster Vinni hun så, for Taya og jeg stod lidt længere fremme, så vi gik tilbage og så fik hun øje på os, og det var helt fantastisk at se hende blive så overrasket og hun stor tudede, så kan det da ikke blive bedre. Hun tog Taya og jeg i hånden og moster Vinni ved siden af og så gik vi over mod de andre ved poolen, hvor moster så råber til dem se hvem jeg kommer med, de andre kigger sådan lidt underligt, og overrasket siger Syephanie det er Hele, Taya og moster, og så kom Simone op fra solstolen, og så bgyndte hun at tude, bare af at sidde og skrive om det, får mine små hår på armene til at rejse sig, for det var virkelig en fantastisk følelse, et øjeblik som vil være et fantastisk minde til evig tid.

 

Vi nød det i fuldedrag, Taya var stort set i poolen fra vi havde spist morgenmad kl. 8 til kl. 17.30 hver dag, hun nød det. Vi alle nød det, og sikke en varme, jeg ville ellers gerne lægge og slikke sol, men det brandte så det var for det meste under parasollerne, så ellers var det i poolen man var i direkte sol. Taya nåede også at blive skoldet der nede, men selvom jeg bedte hende blive smurt med solcreme ja, så skete det alligevel, så vi fik været i byen en aften efter vi havde været ude at spise og fik købt en T-shirt til hende, det var en BLÅ supermands t-shirt, men bare efter første dag med t-shirt på i poolen var den altså ikke blå mere, og anden dagen ja der var den blevet sådan en violet farvet ting Hehe.

Jeg kunne sagtens skrive fra dag til dag hvad vi lavede, men så vil dette indlæg blive alt for langt. Men det bedste var jo at overraske familien, og så også bare at have sådan en oplevelse sammen, det var så fedt. Og vi havde en skøn tur, og jeg slappede maxs af, og nød familien.
Det er bestemt ikke sidste gang vi skal derned, og næste gang der skal Martin med, men det blir først om 2 år, så nu har vi det at glæde os til.
Næste år skal Martin til Le Man, og det har han så sandelig også fortjent.

Lidt fra Ferien Vis diasshow Hent alt

Vi var hjemme igen, fredag morgen kl. 4 Taya snork sov, så Martin måtte ud og bære hende ind, og ja så fredag og weekenden over har det bare været den rene afslapning, er stadig utroligt bombet, føler jeg kunne sove hele tiden.
Men nu er hverdagen så små begyndt igen, og I går mandag ja der var Taya da også ret svær at få vækket, men det lykkedes da og hun kom afsted og i skole til tiden, hvor da hun ankommer til klassen, blev hun mødt af de fleste piger, med kæmper krammere hun fik, ja så var det da vidst ikke så skidt at komme tilbage efter en uge i varmen .

Men hold da op, hvor jeg fryser efter at være kommet hjem, har simpelthen ikke kunne få eller finde  varmen.
Har været pakket ind i tæpper, og så har det jo ikke ligefrem gjort det bedre med min tå, for har ikke turdet at tage strømper og rigtige sko på.

Men strømper og sko det måtte jeg have på i dag, da jeg skulle i gruppe ude i psykiatrien, og jeg siger jer det var min tå dælme ikke glad ved, men det gik da, udover det var mega smerte, og som det første jeg gjorde da jeg var hjemme her igen, var at tage sko og strømper af med det samme igen. Og det var min tå rigtig rigtig glad ved

Og nu sidder jeg så her, og har stort set fået betalt alle regningerne for denne måned, plus der er blevet betalt lidt gæld ud, så ja det går da bestemt den rigtige vej, og ja at man jo så måske skal leve lidt småt en måneds tid eller to, ja så gør vi gerne det, når man kan få 2 regninger helt ud af verden, uden at man skal tænke på det mere og ikke mindst uden at der lige kommer lidt ekstra renter på. Så kan man da kun være tilfreds.

Nå men nu tror jeg at jeg vil gå neden under og smide mig lidt på sofaen, til manden kommer hjem fra job, og så skal vi vel egentlig også have lidt at spise, også selvom Taya ikke er hjemme, hun er taget med Signe pigen hjem og da hun skal spise der, kan jeg egentlig godt mistænke, at manden og jeg ikke får noget mad, hehe sådan er det tit eller for det meste når hun ikke er hjemme til spisning.

Håber at i har haft en fantastisk dag, jeg har i hvert fald, eller den har været god, så jeg brokker mig ikke. Kan i have en fortsat skøn dag, også selvom vejret er lidt gråt.