Så blev det onsdag ugen anden og sidste omgang lys.
Er så småt begyndt at mærke dagens omgang, og er helt rød i femøren, og skoldningen har også allerede meldt sin ankomst, livet er bare herligt
Men det er det hele værd, når man kan se det virker.
Skidebræk sygen er ovre, og tøsen kunne igen komme i skole, og det har hun været meget bekymret for, for i dag skulle hun have Emilie med hjem fra skole. Så dejligt at hun var klar igen. Da hun var afleveret i skolen, hoppede jeg på cyklen, og trådte i pedalerne op til famse, så kunne jeg ligeså godt slå to fluer med et smæk. Handle for hende og så lys, eller om vendt.
Efter mit 1minuts omgang lys, cyklede jeg i centret for at handle for hende, og så ellers tilbage til fams.
Hvor jeg fik afkalket hendes el-keddel, som godt nok også trængte til det, og så fik jeg øje på den skønne Majken ud ad vinduet og det endte så med en sludder for en sladder med hende, i næsten 20 minutter.
Det er godt nok også ved at være nogle måneder siden, jeg sidst har snakket med hende.
Og så var det også tid til at hoppe på cyklen og lige forbi netto og handle lidt frugt og pålæg, og så kunne jeg ligeså godt cykle videre til skolen, for at hente tøserne.
Det er sgu en fornøjelse når tøsen har en med hjemme, det passer stort set sig selv, der er sgu ikke rigtig brug for nogen kære mor mere, hehe.
Men de var nu alligevel meget glade for de pølsehorn jeg havde bagt, og de blev så sandelig også spist rub og stub.
Ellers har de sådan set bare været på værelset og spillet justdance på wii’en.
Nu er de gået udenfor lidt. så jeg er bare forladt til mig selv, med min kaffe. Men så kunne jeg da lige skrive lidt her.
Men er også igang med at hækle en hue, og den skulle jeg også gerne snart få færdig, men mine led i hånden er ikke så meget for al den hækleri fortiden, så jeg prøver at skåne dem, så den sidste uges tid har jeg ikke været den store hækler.
Nå men det var bare en lille hurtig en i dag, nu vil jeg hoppe over i sofaen igen, og nyde at ungerne ikke har brug for mig, og så bare vente, til Emilie blir hentet, for så kan jeg da bruges igen til at lave aftensmad, og så skal tøsen til svømning senere, og i dag må forældre side inde i hallen og kigge på, så det må jeg nok hellere i dag, så blir den “lille” nok glad.
Kan i have en fortsat god onsdag, det viil jeg i hvert fald.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar