Jamen velkommen tilbage til bloggen til mig, kan jo ikke lige just prale af at bloggen har optaget mig meget den sidste tid, men ja der har været så meget.
Vi er nu kommet godt ind i december, og december måned er sgu da hygge i sig selv, elsker denne tid, det har jeg ikke altid gjort. Især ikke efter min mors død, så har december måned nærmest været dræbende for mig, kunne ikke holde noget som helst ud. Men heldigvis har jeg fundet glæede igen ved julen, det hjalp nok også dengang jeg fik Taya, men nu nyder og elsker jeg julen, nok ikke helt på det stadie som min mor gjorde den gang, men jeg er da på vej derhen ad, i den retning.
På det kommune-mæssige, ja så har jeg da været hos lægen, da min sagsbehandler jo havde bedt om en attest fra lægen, og den er også blevet sendt tilbage, og min sagsbehandler har jo hele tiden ment at jeg skulle genopstarte SSH’eren, men det har min læge nu frarådet pga min gigt, og også pga. den mener min læge det er min sagsbehandlers opgave at finde noget skåne job til mig, hvor jeg ikke skal bruge mine hænder for meget, og rengøringen ville hun også fraråde også pga. gigten og samtidig min psoriasis, så det jo så spændene hvad det så blir til, han havde jo kaldt mig ind til samtale d. 1/12, men da jeg skulle til tjek hos reumatologen der, måtte han jo finde en ny tid, men er endnu ikke blevet indkaldt til ny samtale.
Men er nu blevet indkaldt til samtale på psykiatrisk klinik igen, så må vi se og håbe at de kan tilbyde mig nogle nye tilbud, til at arbejde noget mere med min angst, eller om de evt. kan tilbyde nogle psykolog-samtaler, som jeg selv og også Arbejds psykologisk center, mener jeg vil have gavn af. Så det blir spændene, der skal jeg ud i næste uge d. 17/12.
I år skal vi holde julen her hjemme på Kongelyset, hvor Famse, Mense, Faster Lisbet og Onkel Christian kommer, og selvom der stadig er 14 dage til, ja så stresser jeg allerede over det, og det jo bare typisk mig, har da sådan styr på det hele, der mangler bare lige lidt småting, men mon ikke det nok skal gå, det må vi da håbe.
Julegaverne er også klaret, trods der ikke er så meget at rutte med i år, pga. den skide forsørgerpligt. Det sgu til at brække sig over, især værsgo at klare december måned for 5000,- med gaver og mad og sådan, det er sgu lidt svært, men det går nok, jeg trøster mig da med at gaverne er i hus, men man ville jo gerne kunne give gode gaver, men det jo tanken der tæller og julen er jo hjerternes fest, man sætter pris på den familie man har og nyder tiden med dem, det er det der tæller.
Og i år vil jeg nyde det, det er fandeme mange år siden jeg har holdt jul, med Famse, Memse, Faster og onkel, så er sikker på det blir en skøn og hyggelig aften.
Men når det så er sagt, med så lidt at rutte med, ja så har jeg måtte sparre på andet, bla. min gigt medicin, har da stadig lige til 5 dage, men så må jeg vente til januar, for lige nu har jeg ikke den sum penge den koster.
Men skal ikke brokke mig, der er andre her i lille DK der slet ikke har noget at gøre godt med, jeg har da i det mindste tag over hovedet, og familie som jeg ved elsker mig.
Sidder lige her og griner af mig selv, for inden jeg åbnede op for at skulle skrive på dette indlæg, mente jeg der var så meget jeg kunne skrive om, men nu er jeg så der hvor jeg ikke rigtig ved hvad der er mere at skrive om. Men må så sige er godt nok også brugt i mit hoved, ikke for jeg har lavet det vilde i dag.
Fulgte Taya i skole, i møgvejr, så det blev ikke til noget kaffe hos Louise idag, gik bare hjem og fik taget mit driv-våde tøj af, og fik noget tørt på, og så ellers drikke en masse varm te, og fik hæklet lidt, og så fik jeg ellers slået over på den nye TV kanal ID, det skal man ikke gøre, for hold kæft den er svær at løsrive sig fra igen. Hehe.
Og nu efter så mange timer, har jeg stadig ikke fået varmen sådan rigtig igen, og det er pisse irriterende, men må nok hellere lade være med at brokke mig over kulden, manden min har det vidst være end mig, han går jo ligesom ude i det vejr, og har stadig ikke fået nyt og varmere arbejdstøj, fra hans chef, så jeg skal nok ikke brokke mig, har ihvert fald lært, at når han først er kommet hjem fra job, skal jeg ikke nævne noget som helst om hvordan og hvor meget jeg har frosset i løbet af dagen, for så skælder han mig sgu ud
Nå men nu tror jeg at jeg vil drikke mig et par kopper te, inden jeg skal ud i den kulde, og hente tøsen hjem fra fødselsdag.
Og så sal vi ellers hjem og have noget mad, og så står den på svømning og nyt svømme-mærke i dag.
Så mon ikke at der er en tøs der går hurtigt kold i aften.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar