Et opråb til Sten Knuth !

Som overskriften siger, så er det jo nok et opråb, til mange politikere, men nu da jeg er borger i Slagelses kommune er det vel vores Kære Borgmester der er den øverste chef her, så derfor Et opråb til Sten Knuth.

Som mange ved er jeg i dette latterlige system pga. mine psykiske lidelser, som depressioner og angst.
Nogle dage er bedre end andre, men for mit vedkommende har jeg ikke kunne omgås områder med mange mennesker de sidste 5år, hvor min angst for alvor brød ud.
Jeg kunne sagtens skrive hele min livshistorie ned her, men den kommer jeg med en anden gang, hvis det blir aktuelt, men det kort af det lange er, siden jeg var 10år har jeg lidt en masse svigt, og videre op igennem mine teenage år og til jeg var de 22år har jeg været en del igennem, stofmisbrug, alkoholmisbrug, udsat for vold, voldtægt. Og allerede ved disse punkter kan vi jo godt se, hvorfor jeg er endt sådan som jeg er endt.

Men nu er det jo så sådan jeg har været på kontanthjælp siden 2010 hvor jeg måtte droppe ud af SSH uddannelsen, for der brød min angst for alvor ud, og jeg er blevet kastet rundt til diverse aktiverings tilbud af jobcentret, som jeg ikke kunne klare, pga for mange mennesker omkring mig og for meget press.
Jeg har opsat mig på en strukturerey hverdag, for at kunne få det til at fungere, en lille ændring for mig helt ud af flippen. Men i 2013 blir jeg tilknyttet “mod på job” hvor man fik en mentor, i starten kunne jeg ikke få det til at hænge sammen, men efter en tilvænning, blev jeg glad for det og jeg havde et sted hvor jeg altid kunne komme, jeg kom i Fitness 2 gange om ugen sammen med “mod på job” og det gav mig så meget, og en masse andre svagt stillede borgere, nød den støtte man fik hos “mod på job” men i april 2014 vælger kommunen at lukke dette tilbud ned, for der skal spares.
Forstår det ikke, hvorfor når det gav så mange borgere et eler andet, en form for tryghed, en støtte via sin mentor.
I det skal også lige siges, jeg har gjort alt det jobcentret har bedt mig om, som jeg nu har kunnet holde til.

Jeg har også presset mig selv ud i virksomheds praktik, da jeg så inderligt gerne ville ud af dette latterlige system, fordi man nærmest føler sig som udkrudt og de bare vil af med en på jobcentret, og de første dage gik skide godt, men lige pludselig føler jeg et press eller ja det er svært at forklare, men jeg bryder sammen, og alt det jeg har arbejdet med mig selv ryger helt tilbage til start, hvor jeg igen lukker mig inde og føler mig som en fiasko.

Og mange siger jamen du har jo en datter, du kommer afsted med hver dag, ja det gør jeg for det er noget jeg skal, men når hun så er afleveret går jeg hjem og lukker mig inde, og kan bare sidde og vente i uvished og vente på hvad jobcentret vil med en, hvad vil de nu presse mig ud i?

Efter “Mod på job” følte jeg igen at jeg blev overladt til mig selv, så jeg måtte selv opsøge jobcentret, hvor jeg så finder ud af jeg havde skiftet sagsbehandler igen, men jeg beder om et møde, og det fik jeg, hvor jeg så blev henvist til et 9 ugers kursus hos Arbejdspsykoligsk center, ja ja det var alt sammen meget godt og jeg var meget skeptisk, men jeg møder op og starter d. 28juli og vi er et hold på 15, alle med samme problemer som jeg, og nu skule jeg så derned 3 gange om ugen hvor der var undervisning og så 2 samtaler om ugen, den ene med sygeplejersken og den anden med psykologen.
Igen blev min hverdag ændret og ja det noget skidt, for da jeg var der har jeg jo ikke styr på mit hjem, og det er også en af de ting der kan slå mig ud.
Men jeg mødte op og i starten indrømmer jeg at jeg tænkte jeg skal møde op, for eller får jeg ingen penge, og hvad kan de byde mig.
Men sandheden er vi fik mange værktøjer, vi kunne bruge fremover, og vi fik vejledning til at ændre nogle vaner, med kost og motion, men efter de 9 uger så er det bare slut.
9uger er slet ikke nok tid, de 9uger gav os kursister noget, vi havde hinanden, og ikke mindst man var tilknyttet en psykolog, igen havde man en støtte, og nu i fredags var de 9 uger gået.
Ja hva så nu? Igen er man overladt til sig selv og skal vente i uvished.

Jeg gad godt at høre vores kære borgmester om, hvad kommunens plan er for os svagt stillede borgere, der har lidt mere brug for støtte?
Jeg vil hellere end gerne mødes med vores kære borgmester, og fortælle ham hele min historie, og høre hvad planen er for os.
Jeg bider ikke, jeg er bare en borger, der mener der kan gøres mere for os svage.

Vil også undskylde, for den måde tingene er skrevet, men jeg skriver jo bare som jeg tænker, og må også indrømme at da jeg havde det inde i mit hovede, lød det meget bedre, end da jeg fik det ned her på bloggen :)