Det er altid hyggeligt at høre det folk snakker om bag ens ryg. Og dagens emne er min blog. HVor der åbenbart er en eller flere der har ondt i røven over jeg har valgt at oprette en blog, for at jeg kan ytre mig. Og ja alt hvad jeg skriver kan da heller ikke være en dans på roser, men altså hvis i har så mange problemer med at læse min blog, så bliv dog for fanden væk herfra, jeg har ikke bedt dig om at læse den, det er jo ens eget valg om man klikker sig ind på den.
Ja jeg kan da godt selv konstatere at det der er blevet skrevet om på det seneste, har da ikke lige frem været positivt, men det er min form for at komme ud med tingene på, jeg er bedst til at få det ned på “papiret” jeg er en skriver og jeg elsker at skrive, skriver mange forskellige ting, eller det har jeg gjort før. Har fem mapper med tekster, jeg har skrevet helt tilbage fra mine teenage år. Nå men når det så er sagt eller skrevet sådan set, så kan jeg da lige skrive lidt fra igår.
Der var jeg jo til forældre møde, og ja det var sgu ikke det fedeste at sidde der og være halv skidt, og i det store hele, ja så var det jo ting man jo vidste, men så blev det klaret :)
Manden min var jo hjemme og sørgede for røv-fisen min og klarede maden, men puha skulle vidst have spist en mad eller noget inden jeg tog afsted for da kl. nærmede sig de 18, kunne min “lille” mavse godt mærke den ikke rigtig havde fået noget, men jeg scorede mig da lige en tår kaffe af den søde Pernille og Susanne, så kunne jeg lige holde den kørende til efter vi havde været til svømning med Taya Kl 20. For de havde været så søde at gemme noget mad til mig.
Efter mødet kl. 19 gik jeg jo op til svømmehallen hvor jeg mødtes med røv-fisen og manden, og Taya var jo bare så klar til svømning, og hun var helt vild og stolt fordi Martin jo også var med for at se hende denne gang. Og det er bare en fornøjelse at se hende i det vand, hun ELSKER det og det lyser bare ud af øjnene på
hende, det kan kun gøre mig glad og lykkelig at se hende så glad :) Åh er sgu stolt af min lille røv-fis.
Til morgen ja der var jeg sgu stadig ikke fit for fight, så da tøsen var blevet afleveret i skolen ja så var det hjem under tæppet og så lige få ringet ned og melde mig syg, det var også fint nok, jeg skulle jo bare se at få det bedre og det var det vigtigste.
Jeg fandt så mit garn og hæklepind frem og nu har jeg længe luret på det lækre tæppe, den søde mobby lavede til Taya da hun var en bette-fis, for at se om jeg kunne “knække koden” hvordan det lige blev gjort, og har prøvet mange gange og måtte opgive, fordi det jeg fik lavet var slet ikke i nærheden af, og så har jeg jo bare lavet mine tæpper ved at hækle alm lige luftmasker, i lapper for så at sy dem sammen, men ville jo være rart man bare kunne lave det ud i en køre og samtidig skifte farve, og sørme så om det ikke lige præcis lykkedes mig i dag at knække den kode, det var fandeme bonus :) så nu kan jeg dårligt løsrive mig fra hækle-tøjet igen :) Så kan man da godt sige at min sygdom ikke har været helt spild af tid :) Så det var da lige en mega sejr til mig, så må jeg godt være stolt over, at jeg lige har selv lært at hækle oldemorsfirkanter :)
Ved middagstid, ja så var det på tide at komme ud og gå en runde med Miss. Lady-vuf, selvom jeg er skidt skal hun jo stadig luftes, og mens vi lige gik en runde, blev vi enige om, altså Martin og jeg at vi ville hente Taya direkte efter skole, og så overraske hende og gå i svømmeren.
Kl. 14.30 stod vi fint ved klassen, og må da lige indrømme at hun bestemt ikke var tilfreds over vi var der, men vi sagde hvis nu hun skyndte sig at pakke sammen kunne det være, der jo skete et eller andet :) SÅ vi gik afsted og da vi kom op til svømmehallen gik vi sådan ligesom om at vi ikke skulle der ind men så vendte vi om igen, og så var hun da over lykkelig, og så var hun bare klar. Martin startede med at gå over og svømme 10 baner og så kom han over i det lille bassin og legede med Taya og jeg :) og ja behøver jeg at skrive det, måske ikke men jeg gør det alligevel, HUN ELSKEDE DET :)
Så fik vi lokket hende over i det store bassin, for hun kan jo sagtens svømme, hun skal bare øve sig noget mere, men faktisk svømmede hun 4 baner altså 100 meter i alt, med hjælp og ½ bane faktisk også helt selv men med pauser langs kanten, men ½ bane svømmen hun også helt selv helt uden stop ude i midten, så vi er sgu noget stolte af vores “lille” pige.
Da vi var hjemme igen, blev Taya ude, for at lege med Lukas og ja så gik jeg igang med maden, det var ikke det helt store kokkeri idag, det var bare hønsekøds-suppe der bare skulle varmes, men nøj det gjorde godt for halsen :) Efter maden fik Taya så lige læst ½time, og selvfølgelig har hun glemt sin læsekontrakt oppe i skolen, men skidt pyt, det skriver vi bare på imorgen så :)
Ja og så fik vi gået en lille aften tur med Miss. Lady-vuf og så er den dag jo slut nu er Taya puttet så hun er klar til endnu en dag imorgen. HVor der igen er en overraskelse i ærmet, for der skal hun hjem lige efter skole, som hun også har brokket sig over, men hvad hun ikke ved af, er at Faster-mormor og Onkel-morfar kommer og henter hende, fordi at hende og Ea (grandkusinen) skal på hygge weekend dernede, og turen går til sommerland lørdag.
SÅ det blir spændene at se hvad hun siger når det lige pludselig ringer på døren og det er dem. Elsker at overraske hende på den måde, for så er hendes glæde ekstra høj og det kan sgu ikke måles med noget andet :)
Nå men det var alt for nu, kan i ikke også høre det? Shhhh hør – hækle-tøjet kalder :)