Igår stod den på gå tur, men ikke en af de lange af slagsen, men vi pakkede Tayas taske og så gik vi alle ellers mod hendes farmor Ingrid, hvor Taya skulle overnatte til idag. Og Martin og Ingrid fik langt om længe hilst på hinanden ;)
Da vi havde sagt farvel gik vi hjem ad og jeg kunne lige nå en time på øjet og så var det ellers i bad og gøre mig klar til møde, på Arbejdspsykoligisk Center, for at snakke med dem og jeg skulle starte op på et 9 ugers kursus som hedder aktiv udvikling. Nerverne sad sgu godt uden på tøjet hader virkelig at skulle ind til noget som jeg ikke ved hvad er, men hurra for mine truxaler.
Men det var jo ganske fredelige, men det der nok var mest irriterende, det var jo at de kendte jo over hovedet ikke til mig, når man blir henvist dertil, ja så får de ikke en journal med om mig, så jeg skulle jo sidde der og fortælle om mig selv og opvækst og sådan, og nogle emner er jo ekstrem hårde at rippe op i, hvor andre det kan jeg da godt snakke om.
Nå men efter godt en times snakken frem og tilbage, blev vi så enige om at jeg skulle prøve det kursus og se om det kunne give mig noget, men jeg er stadig skeptisk, men jeg skal gerne prøve for at vise min sagsbehandler, jeg gerne prøver og jeg ikke bare sætter foden på bremsen og stopper fuldstændig op, jeg prøver gerne det de prøver at få mig ud i, men går det så også skidt og det blir et nederlag til mig, jamen så er jeg bare længere tid om at komme mig igen, for det er sgu ikke sjovt at få endnu et nederlag. Og ja alle andre “normale” folk har da også prøvet at få nederlag, men når man så ikke har psyken med sig så rammer den lige en tand hårde og så er det sgu svært.
Men jeg ser på det og krydser fingre for at det kommer til at gå, og så må vi jo håbe Martin ikke får noget at rive i i starten, for det starter d. 28/7 og der har Taya jo så skrevet ferie fra SFO og så 3 uger frem, eller til skolen starter igen og det hedder 2. klasse for hende :)
Efter mødet tog jeg mig lige en tår kaffe hos Famse, og så ellers bare hjem, og der var jeg jo allerede godt smadret og træt, efter sådan en time og optil med al den hjerne aktivitet, om hvad de var for nogle og hvordan og hvorledes.
Så det blev bare at smide sig på sofaen, og maden tændte op i grillen og vi grillede en god bøf, og så var det bare ren afslapning på sofaen resten af aftenen.
I dag var det op kl 7, eller der ringede uret, og vi rejste os først 7.30 og så var det op og i tøjet og så kom svigermor med bilen, og vi kørte hende på job.
HVor vi så lige kørte hjem og jeg fik min morgen kaffe og sådan inden vi kørte i bilka for at se om der var gode tilbud på øl og vand, men det var der egentlig ikke, men fik da købt et par flasker Verdi, derefter drønede vi lige i maxi-zoo for at købe mad til Ib-mis og få fyld guf spanden op til Miss. Lady-vuf og så købte vi også lige en tyre-pik til hende :)
Derefter lige op forbi famse efter hendes hævekort, så vi kunne hæve penge til hende, nu hvor vi alligevel skulle i kvickly.
Og der fik vi handlet en masse godt og en steg og lidt ribsteaks og gril medister og en masse tilbehør til imorgen dagens grill hygge aften sammen med Anders og Majken og Noah, mums vi glæder os og så skal der godt nok også ædes :) Det skal nok blive lækkert og ikke mindst herre hyggeligt :) Vi glæder os i hvert fald.
Derefter var det hurtigt op forbi Famse, og så hjem med varene og så kunne vi lige sidde en halv time inden turen gik til Holbæk, hvor jeg jo skulle ned til “kontrol” og svar på blod prøverne på den reumatologiske klinik, for at se om jeg kan tåle de piller jeg få.
Efter en lang tur med at køre bag to traktore og sådan nåede jeg da det lige på minuttet, og kom ind med det samme.
Hvor hun så siger mine levertal var steget men ikke sådan noget alarmerende. Men så snakkede vi jo om hvordan og hvorledes om jeg havde mærket nogle bivirkninger, som dem vi havde snakket om, inden vi satte gang i behandlingen, og der var jo halsbrænden, og så var jeg begyndt at blive så træt, og jeg ikke været så træt og sløv før, som dengang jeg var på anti-depressiv medicin. Og så ringede alarm klokken alligevel, men nu skulle vi jo ikke male fanden på væggen, men hun ville i hvert fald gerne lige have en ekstra blodprøve her om en uge, ud over dem jeg skal have engang om måneden nu, som normal procedure i denne smerte behandling.
Og så må vi se om levertallene fortsat er stigende, for så er denne behandling nok ikke den rette for mig, men nu ser vi nu skal jeg i hvert fald lige ind på cure4you.dk og bestille blodprøve til den 10/7 og så ville hun ringe med svar den. 14/7 og var det ikke noget ville hun lægge en besked på min tlf-svare hvis det var jeg ikke lige var ved telefonen, og var det ikke et helt så godt svar, ville hun ringe igen næste dag, så vi håber på det første :)
Min gynækolog Jan Pelle ringede også idag med svar på min celleprøve, og den så heldigvis helt normal ud så det var bare lækkert, så jeg fik en ny tid til om ½år og så håber vi også bare på at den er helt normal der. Så jeg er færdig med det skidt og først skal igen om 3års tid :)
Vi kørte derefter hjem mod slagelse igen og så fik vi hentet tøsen, som havde rå hygget sig hos hendes farmor sammen med Jonas, og nu er hun hjemme, men har plantet sig på værelset , da hun altså trænger til at slappe lidt af.
Martin og jeg kørte så ud efter svigermor så hun jo kunne få bilen tilbage, og nu er det så også snart tid til at tænke på aftensmad, og så skal der ellers nok bare slappes af, for må indrømme efter sådan en dag i dag ja så er hovedet sgu godt brugt igen igen. Men så er det godt jeg har sådan en skøn mand, der godt gider hjælpe mig, når jeg er helt smadret.
Men nu vil jeg slutte af for denne gang og så må vi se hvornår jeg vender tilbage igen, kan i have en fortsat fantastisk dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar